Rosshaug videre fra første runde ved OL-kval

Sofie Rosshaug vandt sin første kamp ved OL-kvalifikationsturneringen i Italien. Hun besejrede Abarcas Cardenas fra Costa Rica. Rosshaug fik sejren hos alle fem sidedommere. Tre havde 30-27, mens to havde 29-28.

Rosshaug deltager i 50 kg, og hun skal nu vinde yderligere tre kampe for at erobre OL-billetten. Næste kamp bokses på fredag. Her møder hun Sadia Bromand fra Afghanistan, der var oversidder i første runde.

Kommentarer