Endnu er unification kampen i fjervægt den 10. december i Las Vegas mellem WBO (og WBC Interim) mester Amanda Serrano og IBF mester Sarah Mahfoud tilsyneladende ikke endeligt naglet ned. Men ifølge det puertoricanske medie El Nuevodia er der allerede valgt broadcast partner: Det bliver UCF Fight Pass Network, der normalt eller er en MMA streaming tjeneste.
I et interview med mediet fortæller Serrano, at hun glæder sig til at komme i ringen igen, efter den påtvungne corona-pause.
“Jeg savner boksesporten og intensiteten af træningen til en kamp er anderledes, men jeg har ikke følt frustration. Jeg ved, at min promoter (Lou DiBella) arbejder på at få mig til at kæmpe for at forene titlerne inden udgangen af 2020,” siger Serrano til El Nuevodia.