Nyheder fra hele verden uge 10, 11 og 12.
Det var ikke kønt, men det virkede, da engelske Lawrence Okolie (nu 19-0) i Manchester forsvarede sin WBO VM-titel i cruiservægt mod newzealænderen David Light (nu 20-1). En lidt ringrusten Okolie havde svært ved at finde timingen, men Light havde ikke fysikken til at matche ham, selv om Okolie ikke rigtig kom tæt på at stoppe ham.
Kampleder Boc Williams trak et point fra Okolie for at holde i 11. omgang. Sidedommerne havde 119-108 (Deon Twarte), 117-110 (Jean Gauthier) og 116-112 (Michael Alexander, der nok var lidt venlig mod udebokseren). Her er et interview med Okolie efter kampen:
Engelske Dan Azeez (nu 19-0) vandt den ledige EBU EM-titel i letsværvægt, da han op udebane i Paris stoppede franskmanden Thomas Faure (nu 21-5-1) 0:50 ind i 12. omgang. Det var en énsidig kamp bortset fra nogen korte momenter fra Faure, og kampleder Anssi Perajoko stoppede kampen, da Faure var under pres. Her er kampen:
Diverse nyt
Det japanske ”Monster”, Naoya Inoue, er blevet skadet. Så hans kamp mod WBC/WBO-mesteren i superbantamvægt, Stephen Fulton, planlagt til den 7. maj i Yokohama, er blevet udsat til en endnu ikke fastlagt dato.
Australske Michael Zerafa fik et luksusproblem. Han stod til at møde brasilianeren Esquiva Falcao om den ledige IBF VM-titel i mellemvægt. Men da IBF ikke ville udsætte purseofferet, valgte Zerafa i stedet at springe til, da muligheden opstod for at udfordre WBA-mesteren Erislandy Lara.
Falcao får i stedet tyske Vincenzo Gualtieri til co-udfordrer. Gualtieri er nr. 65 på BoxRec, men IBF har på forunderlig vis gjort ham til nr. 3 på deres rengliste, Gualtieri boksede i 2020 uafgjort mod Thomas Piccirillo, som tidligere har bokset uafgjort mod danske Ali Hussein. Gennady Golovkin har indtil fornylig været WBA Super mester, men han har opgivet bæltet, ligesom han inden da droppede IBF bæltet.
Det engelske håb i letsværvægt, Joshua Buatsi, har forladt Eddie Hearn og Matchroom Boxing, for i stedet at skrive kontrakt med Ben Shalom og Boxxer. Shalom har i forvejen en anden britisk letsværvægter i stalden, den ny Europamester Dan Azeez. Her er et interview med Buatsi:
WBA har sat 1. april som deadline for at nå til enighed om en kamp mellem WBA Super/IBF/WBO-mesteren i sværvægt, Oleksandr Usyk og den ”almindelige” mester, engelske Daniel Dubois. Efter at forhandlingerne om storkampen mellem Usyk og Tyson Fury er brudt sammen, er der altså lagt op til Usyk vs. Dubois i foråret. Den næste i rækken vil være IBF-udfordreren Filip Hrgovic. Her taler Dubois om en Usyk kamp:
WBC/IBF/WBO-verdensmesteren i letsværvægt, Artur Beterbiev, har fået en højst overraskende IBF-mandatory udfordrer i tyske Michael Eifert, der slog veteranen Jean Pascal i en elimninator. Eifert var knap i top-50 på BoxRec inden kampen mod Pascal, og hans hidtil bedste sejr var over landsmanden Tom Dzemski, som han også har tabt ti
Kommende kampe
Kampen mellem Saul ”Canelo” Alvarez (58-2-2) of engelske John Ryder (32.5) er nu officiel. Kampen bokses den 6. maj i Canelo’s hjemby Guadalajara, Mexico, og den gælder Canelo’s WBA/WBC/IBF/WBO-titler i supermellemvægt. Her er lidt fra pressemødet:
Irske Katie Taylor (22-0) får muligheden for at blive undisputed WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmester i sin vægtklasse, når hun den 20. maj møder mesteren i letweltervægt, Chantelle Cameron (17-0) fra England. Taylor skulle have mødt Amanda Serrano, men denne meldte afbud med en skade. Her er lidt fra pressemødet:
Det er nu officielt, at norske Cecilia Brækhus (37-2) udfordrer WBA-verdensmesteren i letmellemvægt, engelske Terri Harper (13-1-1). Kampen bokses på undercardet til Taylor vs. Cameron den 20. maj i Dublin, og ikke i Sheffield, som tidligere meldt. Her er et interview med Harper:
Mexicanske Luis Lopez (27-2) skal den 27. maj i Belfast forsvare sin IBF VM-titel fjervægt mod nordirske Michael Conlan (18-1). Her taler Conlan om kampen:
Japaneren Junto Matakani (24-0) og australske Andrew Moloney (25-2) mødes om den ledige WBO VM-titel i superflievægt den 20. maj i Las Vegas, på undercardet til Haney vs. Lomachenko.
Andrew Moloneys bror, Jason Moloney, skal en uge tidligere, den 13. maj, også bokse om et ledig WBO VM-bælte. Han møder Vincent Astrolabio (18-3) fra Philippinernei en endnu ikke offentliggjort arena. På samme stævne skal kazakhstanske Janibek Alimkhanuly (13-0) forsvare WBO VM-titlen i mellemvægt mod Steven Butler (32-3-1) fra Canada. Her er lidt fra Astrolabios forberedelser:
De kommende to uger
Lørdag i Tulsa, Oklahoma, skal cubaneren Robeisy Ramirez (11-1) og ghanesiske Isaac Dogboe (24-2) mødes om den ledige WBO VM-bælte i fjervægt.
I London skal italienske Matteo Signani (32-6-2) forsvare sin EBU EM-titel i mellemvægt mod engelske Felix Cash (16-0). Hovedkampen i London står i sværvægt mellem den tidligere verdensmester Anthony Joshua (24-3) fra England og amerikanske Jermaine Franklin (21-1).
Ugen efter, i Koto-Ku, Japan, skal japaneren Takuma Inoue (17-1) og Liborio Solis (35-6-1) fra Venezuela mødes om den ledige WBA VM-titel i bantamvægt, som for få år siden til Inoues bror Nayoa Inoue. På samme stævne skulle WBA/WBC-mesteren i letfluevægt, Kenshiro Teraji (20-1) have mødt Jonathan Gonzalez i en unification, men sidstnævnt trak sig på grund af en lungebetændelse. Det er endnu uklart, om Teraji møder en anden på stævnet.
Samme dag i San Antonio, Texas, skal WBA Super/IBF-mesteren i superbantamvægt, uzbekiske Murodjon Akhmadaliev (11-0) forsvare bælterne mod Marlon Tapales (36-3) fra Philippinerne. Her er lidt fra Tapales’ forberedelser: