The Undercard – uge 13-19

Nyheder fra hele verden i uge 13-19

Profboksningen er efter flere måneders nedlukning på globalt stand-by, og der er ikke mange konkrete datoer på større stævner endnu, bortset fra nogen små lukkede stævner hist og pist, rundt i verden. For eksempel er der et stævne i kalenderen i den Dominkanske Republik den 30. maj, og i slutningen af april blev der gennemført et stævne i Managua, Nicaragua.

Golden Boy Promotions har dog annonceret et stævne for lukkede døre den 4. juli, uden at sætte navne på boksere. Andre af de store amerikanske promotorer har talt om datoer i juni og juli, også for lukkede døre. Og tv-kanalen Showtime planlægger stævner uden live publikum.

WBC har overvejet “remote scoring” til titelkampe i deres regi. Det er ikke en ny tanke, men den er vakt til live under pandemien. “Remote scoring” betyder, at sidedommere kan dømme en kamp online ved se kampen på video. Det stiller dog en del tekniske krav for at undgå snyd og påvirkning af dommerne.

Amerikanske Devin Haney har fået sin titel som WBC-verdensmester i letvægt tilbage. Haney var ellers gjort til “champion in recess”, da han på grund af en skade ikke kunne forsvare titlen, mens Javier Fortuna og Luke Campbell skulle bokse om den ledige titel – indtil Covid-19 epidemien satte alt på hold. Nu skal Fortuna og Campbell bokse om Interim titlen, mens Haney får lov til at bokse et frivilligt forsvar.

En storkamp i sværvægt mellem Anthony Joshua og Tyson Fury har tilsyneladende været længere fremme i forhandlingerne, end promotorer og managers har meldt ud. Eddie Hearn (for Joshua) og Frank Warren (for Fury) og MTK Global (for Fury og Top Rank) har nemlig underskrevet en såkaldt NDA (Non-Disclosure Agreement). Det betyder, at de er juridsk forpligtet til ikke at dele information med andre – selv om Warren som vanligt ikke helt kan holde mund.

Rygter siger, at der har været ansøgt om kampen, som muligvis skulle bokses i Saudi-Arabien, blandt andet for at komme uden om Covid-19 restriktionerne. Men der er dog to store barrierer. Joshua er kontraktligt bundet til at møde Kubrat Pulev, og Fury har en aftalt kamp med Deontay Wilder, og lige nu er der ikke meget, der tyder på, at de vil træde til side for overkommelige penge. Her er lidt ESPN nyt.

Kommentarer