Nyheder fra hele verden i uge 15-16.
I Hollywood, Florida, forsvarede amerikanske Demetrius Andrade (29-0) som ventet WBO VM-bæltet i mellemvægt mid Liam Williams (23-2-1) fra Wales. Det kunne ligne en nem sejr, da Williams blev sendt ned af en venstre i 2. omgang, men waliseren kæmpede sig tilbage i kampen, selv om han aldrig var i nærheden af at vinde. Cifrene var 2 x 118-109 (Benoit Roussel og Roark Young) og 116-111 (Gerardo Martinez). Her er highlights:
Emanuel Navarrete (nu 33-1) mødte udfordreren Christopher Diaz (nu 26-3) i et klassisk Mexico vs. Puerto Rico opgør, hvor Navarretes WBO VM-bælte i fjervægt var på spil i en underholdende kamp. Det slap Navarrete godt fra, da Diaz blev stoppet efter 2:49 af 12. omgang, da Diaz’ hjørne bad om at få afbrudt løjerne. Diaz var i perioder godt med, men han måtte i gulvet 4 gange, i 4. omgang, 2 gange i 8. omgang, og i den afgørende runde. Han blevtrukket et point i 7. omgang for at slå i ryggen i kampen, der blev bokset i Kissimee, Florida. Her er highlights:
Japaneren Kenshiro Teraji (nu 18-0) forsvarede i Osaka sin WBC VM-titel i letfluevægt med en sikker pointsejr over landsmanden Tetsuya Hisada (34-10-2). Cifrene var 2 x 118-109 (Yoshikazu Furuta og Hisatoshi Miyazaki) og 119-108 (Masishiro Noda). Her er kampen:
I Barcelona forsvarede spanske Sandor Martin (nu 37-2) frivilligt EBU EM-bæltet i letweltervægt mod engelske Kay Prospere (nu 14-2-1). Kontraboksende Martin var for smart for Prospere, der fik trukket et point for et ulovligt slag i 11. omgang. Cifrene var 119-107, 117-109 og 117-110. Danske Enock Mwandila Poulsen er mandatory udfordrer. Her er highlights;
På samme stævne satte Andoni Gago (nu 24-3-3) fra Spanien EBU EM-titlen i fjervægt mod Gavin McDonnell (nu 22-2-2) fra England, og slap fra det med bæltet i behold. Englænderen startede godt mod aggressive Gago, men et cut sendte kampen til scorecards inden 5. omgang. Det endte med et majority draw, 2 x 38-38 (Jose Carrasco og Ventsislav Nikolov og 40-36 yil McDonnell (Mark Lyson). Her er kampen:
Diverse nyt
Alt tyder på, at det mangeårige britiske samarbejde mellem Matchroom og tv-stationen Sky Sports er ved at slutte. Tilsyneladende vil Matchroom udvide sit intrnationale samarbejde med streamingkanalen DAZN til også at omfatte UK. Den aftale skal angiveligt gælde de næste fem år.
Det virker i den sammenhæng ikke helt tilfældigt, at Matchrooms stifter, Barry Hearn, nu går på pension som bestyrelsesformand. Posten overtages af sønnen Eddie Hearn, der har drevet Matchroom Boxing i en årrække, og som er manden bag aftalen med DAZN og den internationale satsning. Her er konkurrenten Frank Warrens sarkastiske kommentar til Hearns nye DAZN aftaler:
Deontay Wilder tilbage i ringen ? Udover lidt ballade, da den tredje kamp mod Tyson Fury ikke blev til noget, har der længe været stille om den tidligere WBC-verdensmester i sværvægt, Deontay Wilder, åbenbart tilbage i træningslokalet, med ny hovedtræner, Malik Scott. Der er endnu ikke faldet dom i retsagen om Fury vs. Wilder rematch klausulen, men den skulle komme i maj.
Ifølge amerikanske ESPN ved investorer i Saudi Arabien tilbyde et site fee på 150 mio dollars (lige under 1 mia kroner) for Joshua vs. Fury kampen i july eller august. Fury siger selv juli.
Kommende kampe
Den amerikanske tv-station Showtime har annonceret en lang række kampe i deres SHO Chamopnship Boxing ramme:
Gervonta Davis (24-0) fra USA rykker en vægtklasse op for at prøve at tage WBA VM-titlen letweltervægt fra landsmanden Mario Barrios (26-0) den 25. juni. Det er den eneste af kampene, der bliver pay-per-view i USA. Her er lidt fra Davis’ træning:
Mexicanske Luis Nery (31-0), indehaver af WBCs VM-titel i superbantamvægt, skal den 15. maj møde WBA-mester Brandon Figueroa (21-0-1) fra USA i en unification. Vinderen af den kamp skal den 11. september møde WBO-mester Stephen Fulton (19-0) i en unification.
Den cubanske veteran Guillermo Rigondeaux (20-1) skal den 14. august møde philipinneren Johnriel Casimero (30-4) i en kamp om sidstnævntes WBO VM-titel i bantamvægt. Rigo opgiver dermed tilsyneladende sit WBA VM-bælte.
WBC-mesteren i mellemvægt, Jermall Charlo (31-0) sætter bæltet på spil den 19. juni, hvor han møder mexicanske Juan Montiel (22-4-2).
Tvillingebror Jermell Charlo (34-1), WBA Super og WBC mester i letmellemvægt møder WBO-verdensmesteren Brian Castano (17-0-1) fra Argentina den 17. juli i en unification.
De kommende to uger
Fredag i London, England skal sydafrikanske Moruti Mthalane (39-2) forsvare sin IBF VM-titel i fluevægt mod engelske Sunny Edwards (15-0). Her er et interview med Edwards:
I Manchester sætter kirgisisk-russeren Dmitry Bivol (17-0) dagen efter WBA Super bæltet i letsværvægt på spil mod englænderem Craig Richards (16-1-1), der ikke ligner den helt store trussel. Her er et interview med Richards:
På samme stævne skal irske Katie Taylor (17-0) forsvare sine WBA/WBC/IBF/WBO bælter i letvægt mod Natasha Jonas (9-1-1) fra England, og i sværvægt mødes Dereck Chisora (32-10 og Joseph Parker (28-2) fra New Zealand. Her er en optakt til Taylors kamp:
Cubanske Erislandy Lara (27-3-3) og af uransaglige grunde amerikaneren Thomas “Cornflake” Lamanna (30-4-1) mødes i Carson, Californien om det ledige WBA “almindelige” VM-bælte i mellemvægt. Cornflake er nr. 133 på BoxRec. Her er lidt fra Lamannas træning:
Ugen efter, i Arlington, Texas bokses én af forårets helt store kampe, når WBA/WBC-mester Saul “Canelo” Alvarez (55-1-2) møder Billy Joe Saunders (30-0) i en unification, hvor Saunders bringer WBO-titlen til bordet. Her er online pressemødet forleden, og lidt klip fra Canelos træning: