Nyheder fra hele verden i uge 19-20.
Det blev ikke uventet en ret lige og åben kamp på højt niveau, da WBA/IBF-mester Josh Taylor (nu 18-0) fra Skotland mødte WBC/WBO-mester i Jose Ramirez (nu 26-1) fra USA i en unification i letweltervægt. To knockdowns blev afgørende hos de tre amerikanske sidedommere, Steve Weisfeld, Dave Moretti og Tim Cheatham, der alle havde 114-112 til Taylor.
De to knockdowns af Ramirez kom efter et venstre hook i 6. omgang og en uppercut i 7. omgang. Ellers skiftedes de to til at vinde omgange i en kamp, hvor Taylor var en smule presset i 3. omgang, Her er highlights;
Amerikanske Brandon Figueroa (nu 22-0-1) føjede WBC-bæltet til sin WBA “almindelige” VM-titel i superbantamvægt ved at knockout’e hidtil ubesejrede Luis Nery (nu 31-1) fra Mexico efter 2:18 af 7. omgang. Kampleder Thomas Taylor talte Nery ud efter en højre uppercut og en dyb venstre, men indtil da havde det været en hård og ret lige kamp. Her er highlights:
I Manchester nordirske Tommy McCarthy (nu 18-2) ikke det store besvær med at forsvare EBU EM-bæltet mod Alexandru Jur (nu 19-5) fra Rumænien. Jur havde tabt fire af sine sidste otte kampe, og han var heller ikke nogen voldsom trussel her. Rumæneren boksede passivt, og i 4. omgang måtte han ned for en venstre til kroppen. En ny dyb venstre sendte Jur ned for fuld tælling fra kampleder Ian John-Lewis efter 2:09 af 6. omgang. Her taler McCarthy efter kampen:
I supermellemvægt mødtes Lerrone Richards (nu 15-0) fra England og den italienske veteran Giovanni De Carolis (nu 28-10-1) på samme stævne om den ledige EBU EM titel. Alderen havde åbenbart sat sine spor på 36-årige De Carolis, for han kunne slet ikke følge med englænderens hurtighed. Det blev til en stor engelsk pointsejr på 2 x 120-108 (Ian John-Lewis og Anssi Perajoki) og 119-109 (Francisco Rosa). Her er kampen:
Manchester-stævnets bedste kamp kom i superbantamvægt, hvor Gamal Yafai (nu 18-2) overraskende mistede EBU EM-titlen til sin engelse landsmand Jason Cunningham (nu 29-6). Tre knockdowns af Yafai, i 2., 4. og 6. omgang, blev afgørende . Cifrene blev 2 x 114-111 (Ian John-Lewis og John Latham) og 115-110 (Mark Lyson), i et tempofyldt opgør, hvor bevægelige Cunningham i første halvdel af kampen fik bygget en føring op, som Yafai ikke kunne indhente. Her taler Cunningham efter kampen:
Diverse nyt
Der har allerede været stort ståhej omkring det. Men storkampen i sværvægt mellem Anthony Joshua og Tyson Fury, der blev proklameret nærmest en done deal til den 14. august i Saudi-Arabien, ser ud til at være faldet til jorden, da Deontay Wilder vandt et sagsanlæg om kontrakten på en tredje kamp mod Fury.
Nu ser det ud til, at Fury vs. Wilder 3 skal bokses 24. juli . Aftalen var ifølge promoter Bob Arum ikke svær at lave, for den var nedfældet i den kontrakt, som en dommer fastholdt var gyldig, og Fury har allerede været egenhændigt på sociale medier om, at den er underskrevet. Her er et interview med Fury:
Joshua bliver på sin side så nødt til at møde sin WBO mandatory, Oleksandr Usyk, og WBO presser allerede på for kampen. Her er en melding fra Usyk;
Promoter Eddie Hearn melder iøvrigt om planer om at udvide sin globale Matchroom bokseforretning, baseret på DAZN platformen. De er er allerede i gang i Italien og Spanien, og nu står Australien, Canada, Tyskland og Japan for tur. I Australien taler Hearn om Tim Tszyu som trækhest.
Kommende kampe
Promoter Bob Arum prøvede længe at få sit tidligere topnavn Manny Paqquiao til at møde Terence Crawford. Nu bliver det i stedet Premier Boxing Champions’ WBC/IBF-mester i weltervægt, Errol Spence, der får muligheden for at sætte Pacman på renomeet. Spence (27-0) og Pacquiao (62-7-2) mødes den 21. august i Las Vegas. Pacquiao har ikke bokset siden han får snart to år siden slog Keith Thurman. Her er et nyhedsindslag om kampen:
Brandon Figueroas sejr over Luis Nery (herover) banede vejen vejen for endnu en unification i superbantamvægt den 11. september. Her skal WBA/WBC-mester Figueroa (22-0-1) møde WBO-mester Stephen Fulton (19-0), også fra USA. Her taler Fulton om kampen:
Den japanske stjerne Naoya Inoue (20-0) skal forsvare sin WBA og IBF VM-titler i bantamvægt den 19. juni i Las Vegas. Her møder han Michael Dasmarias (30-2-1) fra Philippinerne.
Houston, Tex., bliver værtsby, når Jermall Charlo (31-0) fra USA den 19. juni sætter sit WBC VM-bælte i mellemvægt på spil mod Juan Montiel (22-4-2) fra Mexico. Her er et interview med Charlo:
Edis Tatli (32-3) fra Finland og italienske Gianluca Ceglia (16-3-1), mødes efter planen den 19. juni i Finland i en kamp om den ledige EBU EM-titel i letvægt.
Russisk-tyske Igor Mikhalkin (24-2) og Mathieu Bauderlique (20-1) fra Frankrig skal mødes om den ledige EBU EM-titel ietsværvægt den 14. august. Kampen skal følge EBU bokses i Cap D’Agde, Frankrig.
Den kommende uge
Den kommende fredag skal vezuelanske Carlos Canizales (22-0-1) en tur til Mexico City for at forsvare sit WBA VM-bælte mod lokalhelten Estaban Salas (13-3-2).
Om lørdagen skal amerikanske Devin Haney (25-0) i Las Vegas sætte WBCa VM-titel i letvægt på spil mod den venezuelansk-japanske veteran Jorge Linares (47-5). Her er lidt optakt til kampen fra Devin Haney og fra Matchroom:
Samme dag, i Carson, Calif, finder en anden interessant kamp sted. Franske Nordine Oubaali (17-0) forsvarer WBCs VM-titel i bantamvægt mod philippinsk-amerikanske Nonito Donaire (40-6).
Et spøjst spil er gået forud. Først fik Oubaali corona, da han skulle møde Oubaali, og WBC tog titlen fra ham. Så fik Donaire corona, da han skulle bokse om den ledige titel, og Oubaali fik sit bælte tilbage. Nu skal de altså bokse som oprindeligt planlagt. Her er lidt sammenlignende klip fra en åben pressetræning:
I Thailand, skal Thammanoon Niyomtrong (21-0) forsvare WBA Super titlen i minimumvægt mod landsmanden Siridech Deebook (23-6-2).