The Undercard – uge 20-25

Nyheder fra hele verden i uge 20-25

De største kampe, der lige nu kan laves i profboksning hos henholdsvis mændene og kvinderne, er Joshua vs. Fury og Taylor vs. Serrano hos kvinderne. Af den grund har begge kampe fået meget opmærksomhed, og der er også ført realitetsforhandlinger om den. At få dem gennemført er så et lidt andet game.

Taylor vs. Serrano var faktisk på plads, inden coronakrisen ramte. Og nu er den tilsyneladende off, ifølge Serrano, fordi Hearn vil mere end halvere hendes hyre for en ny dato. Det kan bringe den norske veteran Cecilia Brækhus forrest i køen til en Taylor-kamp, efter en vinter og et forår, hvor Brækhus ifølge norske medier overvejede at stoppe. Endnu står hun dog til at skulle møde letweltervægteren Jessica McCaskill i et titelforsvar i weltervægt. Der er endnu ikke ny dato på den kamp.

For Joshua vs. Fury har det været genstand for enorm hype, at promoter Eddie Hearn har meldt ud, at der er enighed om to kampe mellem de to i 2021. Men der er dog stadig hurdler. Én ting er, ar Fury har en tredje kamp mod Wilder på bedding, og Joshua har titelforsvar mod Pulev og måske Usyk. En anden ting er, at Furys britiske promoter Frank Warren tilsyneladende ikke har aftalt løn med Fury. Og Fury har store forventninger.

Samme Wilder har været usædvanligt stille om boksning de sidste par måneder. Han har udtalt sig en smule med støtte til corona-sundhedspersonale, og BLM-debatten. Men ikke meget om boksning, heller ikke om den operation, han havde i armen efter den anden Furykamp. Den tredje kamp mod Fury bliver tilsyneladende først bokset i slutningen af året, måske udenfor USA. Australske medier taler om Sydney den 26. december, men Arum har også nævnt Macau i Kina. Hvis det bliver muligt at bokse i USA, så er det nye stadion Allegiant Stadium et emne.

Tyson Fury bliver måske WBC Franchise champion – det har WBC udtrykte interesse for. En Franchise titel betyder i praksis, at Fury ikke behøver at bekymre sig om mandatories. Og det har har fået promoter Eddie Hearn op i det røde felt. Han er nemlig promoter for Interim mesteren Dillian Whyte, der i årevis har ventet på sin chance som mandatory. Hearn og Whyte presser nu på for at få WBC til gennemtvinge, at Fury skal møde Whyte.

På den europæiske scene er der også stadig lange udsigter til EBU EM-kampen mellem Joe Joyce og Daniel Dubois. Ifølge EBUs website bokses den 11. juli, men ifølge promoter Frank Warren er september eller oktober i spil. Hvis det ikke kan lade sig gøre med tilskuere, er der tale om, at begge kan få opvarmningkampe, inden kampen gennemføres. Her taler Joyce om kampen:

Selv om boksningen er ved at rulle igang, primært på stævner med få eller ingen tilskuere, så lader der større titelkampe stadig vente på sig. Promoter Bob Arum taler om den 19. september i Las Vegas som en mulighed for storkampen i letvægt mellem WBA/WBC/WBO-mester Vasyl Lomachenko (14-1) og IBF-mester Teofimo Lopez (15-0).  Endnu er den kamp dog ikke bekræftet.

ESPNs Max Kellerman taler her om blandt andet den kamp, og en del andre nyheder:

Den thailandske WBC-verdensmester i minimumvægt, Chayaphon Moonsri (aka Wanheng Menayothin), har meddelt at han slutter karrieren. 34-årige Moonsri stopper med en bemærkelsesværdig ubesejret rekordliste, 54-0. Den hidtidige rekordholder, Floyd Mayweather Jr (50-0).

Den kommende uge
Den første VM-kamp i et stykke tid afvikles tirsdag på et Bob Arum stævne på MGM Grand i Las Vegas. Her skal den “almindelige” WBA-mester i superfluevægt, Andrew Moloney (21-0) fra Australien forsvare sit bælte mod amerikaneren Joshua Franco (16-1-2). Den rigtige WBA-verdensmester er Roman “Chocolatito” Gonzalez. Her er et interview med Moloney.

Kommentarer