Nyheder fra hele verden uge 30 og 31.
I Detroit forsvarede Claressa Shields (nu 17-0) sine WBA/WBC/IBF/WBO VM-titler i sværvægt med en klar pointsejr newzealandske Lani Daniels (nu 11-3-2). Cifrene var 2 x 99-91 (Don Trella og Gerard White) og 100-90 (Pasquale Procopio). Daniels boksede defensivt, og Shields havde initiativet gennem hele kampen. Her er highlights:
I New York vandt Xander Zayas (nu 22-0) fra Puerto Rico klart over Jorge Garcia (nu 33-5) fra Mexico i en kamp om den ledige WBO VM-titel i weltervægt. Sidedommerne voterede 119-109 (Robin Taylor), 118-110 (Tom Schreck) og 116-112 (Tony Paolillo). Zayas boksede en kontrolleret kamp bag jabbet, og det var afgørende. Her er highlights:
I Bournemouth, England, forsvarede engelske Ryan Garner (nu 18-0) EBUs EM-titel i superfjervægt mod landsmanden Reece Bellotti (nu 20-6), der blev stoppet efter 45 sekunder af 12. omgang. Bellotti kæmpede for sagen i en hård kamp, men efter et bombardement i den afsluttende omgang afbrød kampleder Victor Loughlin kampen, til Bellottis utilfredshed. Her er highlights:
I Yokohama, Japan, tabte WBA/WBC-verdensmesteren fluevægt, Kenshiro Teraji (nu 25-1) fra Japan sine titler til Ricardo Sandoval (nu 27-2) fra USA, på en split decision. Cifrene til fordel for Sandoval var 117-110 (Joseph Gwitt), 115-112 (Leszek Jankowiak) og 113-114 (Pawel Kardyni). Sandoval var en tur i gulvet i 5. omgang af en kamp, hvor begge havde deres momenter. Her er highlights;
På samme stævne i Yokohama forsvarede Antonio Vargas (nu 19-1-1) fra USA med nød og næppe WBA VM-titlen i superbantamvægt mod Dairo Higa (nu 21-3-3) fra Japan. Alle tre sidedommere, Pawel Kardyni, Byung-Mu Kim og Ignacio Robles, havde 113-113. Vargas startede fint, men han måtte en tur i gulvet 4. omgang. Higa måtte tage tælling i 12. omgang, og det blev afgørende. Japaneren meldte efter kampen, at han stoppede karrieren. Her er highlights:
Endelig tabte Erick Rosa (nu 8-1) fra den Dominikanske Republik fWBAs VM-titel i letfluevægt til Kyosuke Takami (nu 10-0) fra Japan. Rosa blev stoppet efter 2:48 af 10. omgang. Takami sled gradvis Rosa ned, og dominikaneren var i gulvet, inden kampleder Mark Nelson afbrød løjerne. Her er highlights:
I Caracas, Venezuela, tabte thailandske Panya Pradabsri (nu 44-3) WBC-verdensmesterskabet i letfluevægt til den venezuelanske lokalhelt Carlos Canizales (nu 28-3-1). Pradabsri blev slået ud af en dyb træffer i 5. omgang, efter at have haft Canizales nede i 4. omgang. Her er kampen:
I Malaga, Spanien, forsvarede spanske Samuel Molina (nu 32-3-1) med det yderste af neglene EBU EM-bæltet i weltervægt med en uafgjort mod Anas Messaoudi (nu 17-0-1) fra Belgien. Cifrene var 2 x 114-114 (Anssi Perajoki og Robert Verwijs) og 114-115 (Guido Cavalleri).
Diverse nyt
Skotske Josh Taylor har indstillet den aktive karriere på grund en øjenskade. Nu 34-årige Taylor vandt World Boxing Super Series turneringen i letweltervægt og blev undisputed WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmester, men de sidste tre år har budt på nederlag. Her er et interview med Taylor:
Amerikanske Jaron Ennis har forlænget sin kontrakt med Eddie Hearn og Matchroom. Ennis har været WBA Super og IBF verdensmester i weltervægt, men han har meldt ud, at han fremover vil bokse i letmellemvægt.
Rolly Romero fra USA, hidtidig WBA Interim mester i weltervægt, er efter Ennis’ skifte til letmellemvægt blevet gjort til WBA verdensmester. Her er et interview med Romero:
Frank Warren og Queensberry har skrevet kontrakt med den franske sværvægter Tony Yoka og letsværvægteren Joshua Buatsi.
Kommende kampe
Mexicanske Eduardo Nunez (28-1) skal den 6. september i Los Mochis, Mexico, forsvare IBF VM-bæltet i superfjervægt mod Christopher Diaz (30-5) fra USA:
Den 20. september i Ottowa, Canada, skal den kvindelige WBC/IBF-mester Evelyn Bermudez (21-1-1) fra Argentine og WBA-mester Sara Bailey (6-0) fra Canada mødes i en unification i letfluevægt.
Den kommende måned
August bliver en tam måned, når det gælder stor internationale kampe.
Lørdag den 16. august i Riyadh, Saudi-Arabien, skal engelske Nick Ball (22-0-1) forsvare WBAs VM-titel i fjervægt mod australieren Sam Goodman (20-0). Her er et interview med Goodman:

