The Undercard – uge 32-34

Nyheder fra hele verden uge 32, 33 og 34.

I Glendale, Arizona, forsvarede mexicanske Emanuel Navarrete (nu 38-1) sin WBO VM-titel i superfjervægt med en klar pointsejr over landsmanden Oscar Valdez (nu 31-2). Navarrete var langt mere aktiv, og slog mere end dobbelt så mange slag. Selv langt fra alle landede, var det rigeligt.Cifrene var 119-109 (Lisa Giampa), 118-110 (Chris Williams) og 116-112 (Zachary Young). Her er highlights:

I Oxon Hill, Maryland, vandt puertoricaneren Emmanuel ”Manny” Rodriguex (nu 22-2) den ledige IBF VM-titel i bantamvægt med en tårnhøj pointsejr over nicaraguaneren Melvin Lopez (nu 29-2). Sidedommerne Waleska Roldan, Robin Taylor og Paul Wallace scorede alle 120-105. Lopez var meget tæt på at blive stoppet i 12. og sidste omgang, hvor han måtte i gulvet tre gange. Her er highlights;

I Wroclau, Polen, forsvarede ukrainske Oleksandr Usyk (nu 21-0) WBA/IBF/WBO-tilerne i sværvægt. Han mødte sin WBA mandatory, Daniel Dubois (nu 19-2) fra England. Det endte med, at Dubois blev slået ud af en højre efter 0:48 af 9. omgang. Dubois havde været nede i 8. omgang, og Usyk førte 78-73 og 2 x 79-72, da kampen blev stoppet.

Men debatten efterfølgende går på et slag på bælteregionen i 5. omgang, der sendste Usyk ned. Det blev dømt for dybt, og Usyk fik fem minutter til at komme sig. Dubois blev ikke trukket et point. Her er highlights:

Puertoricaneren Oscar Collazo (nu 8-0) forsvarede i San Juan, Puerto Rico, sin WBO VM-titel i minimumvægt mod philippinske Garen Diagan (nu 10-4) i Puerto Rico. Diagan blev brudt ned, og han opgav efter 6. omgang. Her er highlights:

Diverse nyt
Den britiske promoter Ben Shalom og Boxxer har kort før deadline trukket sin cruiservægter Richard Riakporhe fra et IBF purseoffer på en kamp mod IBF-mesteren Jai Opetaia. Meget tyder på, at Riakporhe i stedet skal møde WBO-mester Chris Billam-Smith, der også er Boxxer-bokser, i et rent britisk opgør. Opetaia har ikke været i kamp, siden han vandt sin titel i juli 2022. Her hidset Matchrooms Frank Smith sig op over, at Riakporhe blev trukket;

WBC har droppet deres krav om en final eliminator i sværvægt mellem Deontay Wilder og Andy Ruiz. Det har ikke været muligt at nå til enighed om kampen. WBC vil nu se på tingene igen i november, men lige nu har WBC-verdensmester Tyson Fury altså ikke en mandatory.

WBA/IBF/WBO-mester Oleksandr Usyk kan derimod forvente, at IBF nu beordrer en mandatory mod kroatiske Filip Hrgovic, der har Matchroom og Wasserman som co-promoters. Her taler Kalle Sauerland fra Wasserman om en Usyk vs Hrgovic kamp i december:

WBC har taget VM-titlen i letvægt fra den hidtidige undisputed mester Devin Haney, og de har beordret en kamp mellem de to amerikanere Shakur Stevenson og Frank Martin, der har til 5. september til at nå til enighed inden et purseoffer.

Kommende kampe
Russisk-canadiske Artur Beterbiev (19-0) skal nu forsvare sine WBC/IBF/WBO-titler i cruiservægt den 13. januar i Quebec, mod engelske Callum Smith (29-1). Kampen skulle have været bokset her i august, men Beterbiev måtte lade sig operere for en infektion i kæben. Her er et preview, fra mens kampdatoen stadig var i august:

Den engelske IBF-mester Sunny Edwards (20-0) og den amerikanske WBO-mester Jesse ”Bam” Rodriguez (18-0) skal mødes i en unification i fluevægt den 16. december i Glendale, Arizona. Her taler Edwards om kampen:

Australske Jai Opetaia (22-0) skal forsvare WBOs VM-titel i cruiservægt den 30. september i London. Her møder han engelske Jordan Thompson (15-0), der ikke tidligere har mødt de helt store navne. Vinderen skal ifølge IBF møde den tidligere mester Mairis Briedis.

En anden australier, Tim Tszyu (23-0) skal forsvare WBOs VM-bælte i letmellemvægt den 15. oktober i Australien, mod Brian Mendoza (22-2) fra USA. Til den tid vil den nuværende WBO Interim mester Tszyu være rigtig mester, fordi den nuværende mester Jermell Charlo møder Saul Alvarez i supermellemvægt. Hvis WBC gør som WBO, så kan Mendoza til den tid være WBC mester, for han er i dag WBC Interim mester. Her er pressemødet, der annoncer Tszyu vs. Mendoza:

Japaneren Takuma Inoue (18-1) sætter sin WBA VM-titel i bantamvægt på spil den 15. november i Japan, mod philippinske Jerwin Ancajas (34-3-2). Inoue vandt titlen, efter at hans bror Naoya Inoue rykkede op i superbantamvægt.

Kampen er endnu ikke officielt bekræftet, men flere boksesider melder, at IBF-verdensmesteren i mellemvægt, tyske Vincenzo Gualtieri (21-0-q) og WBO-mester Janibek Alimkhanuly (14-0) skal mødes i en unification den 14. oktober, i Rosenberg, Texas.

Ifølge EBUs website skal franske Daniel Dos Santos (21-1) og engelske Lerrone Richards (17-0) mødes om den ledige EBU EM-titel i letsværvægt den 4. november i Pont Saint Maxence.

EBU-mesteren i supermellemvægt, Kevin Sadjo (20-0) fra Frankrig skal ifølge EBU forsvare bæltet mod den italienske veteran Giovanni De Carolis (33-10-1) den 21. oktober i Paris.

Franske Milan Prat (19-0) skal ifølge EBU forsvare EM-titlen i letmellemvægt mod tyske Abass Baraou (13-1) den 7. oktober i Laval, Frankrig. BoxRec noterer dog ganske andre kampe linet op til Prat. På samme stævne mødes spanske Jon Miguez (17-0-1) og franske Jordi Weiss (30-0-1) om den ledige EBU EM-titel i weltervægt. Den kamp er dog heller ikke bekræftet.

Den 30. september i Cardiff, Wales, skal den lokale Gavin Gwynne (16-2-1) ifølge EBU møde italieneren Emiliano Marsili (42-0-1) i en kamp om den ledige EBU-titel i letvægt.

De kommende tre uger
De næste uger er ikke sindsoprivende internationalt, bortset fra en kamp i Holstebro fredag.

Vi skal hen til fredag den 15. september i Corpus Christi, Texas, før mexicanske Luis Lopez (28-2) skal forsvare IBF VM-titlen i fjervægt, mod Joet Gonzalez (26-3) fra USA.

Kommentarer