Nyheder fra hele verden i uge 43-44.
WBA/WBC/WBO-mesteren i supermellemvægt, Saul “Canelo” Alvarez (nu 57-1-2) fra Mexico mødte IBF-mester Caleb Plant (nu 21-1). Og efter den er Canelo også indehaver af IBF-bæltet. Plant blev stoppet i 11. omgang efter et par gulvture, hvor især en flot uppercut, der Plant drejede og dukkede til sidem, havde afgørende effekt.
Alle tre sidedommere havde Canelo foran, inden afgørelsen – Steve Weisfeld 98-92, Dave Moretti 97-93 og Patricia Jarman 96-94. Defensivt dygtige Plant havde sine momenter, ikke mindst med det lange jab, men Canelo lagde pres på, også med dybtarbejde. Plant begyndte at blive træt fra midten af kampen, og efterhånden som Canelo brød ham ned, blev han presset på retræten. I 11. omgang satte Canelo så trumf på, og kampleder Russell Mora stoppede kampen med det samme, da Plant røg ned for anden gang efter 1:05. Her er kampen:
De sidste to uger bød på to unifications hos kvinderne. I superfjervægt tog WBO-mester Mikaela Mayer (nu 16-0) fra USA i Las Vegas IBFs VM-titel fra Maiva Hamadouche (nu 22-2) fra Frankrig. De tre amerikanske sidedommere havde klare 100-90 (Lisa Giampa), 99-91 (Max DeLuca) og 98-92 (Tim Cheatham), men de cifre var langt fra dækkende for en hård kamp, hvor Mayer havde hænderne fulde. Her er highlights:
I Manchester tog den engelske WBC-mester Chantelle Cameron (nu 15-0) i letweltervægt IBF-bæltet fra amerikanske Mary McGee (nu 27-4). Dommersedlerne sagge 100-90 (Frank Lombardi), 99-91 (Guido Cavalleri) og 99-92 (Victor Loughlin). Her er highlights:
Som en del af WBAs lille turnering, der skal finde én WBA-verdensmester i weltervægt den hidtidlge Interim mester Jamal James (nu 27-2) fra USA forsvare sin nu “almindelige” VM-titel (nu 27-1) mod Radzhab Butaev (nu 14-0) fra Rusland. Vinderen skulle så møde vinderen af en kamp mellem Super mesteren Yordenis Ugas og hans mandatory udfordrer Eimantas Stanionis.
Forsvaret lykkedes dog ikke for James, da kampleder Celestino Ruiz stoppede ham efter 2:12 af 9. omgang. På det tidspunkt var Butaev foran med 77-74 hos sidedommerne Max DeLuca og Don Trella, mens Patricia Jarman have James foran 76-76. Butaev blev trukket et point for at slå i nakken i 5. omgang. Men selv om James startede pænt, så dækker cifrene over, at Butaev tog styringen fra 4. omgang og efterhånden sled James ned. James var ikke i gulvet, men han var under bombardement til sidst. Her er highlights:
Panya Pradabsri (nu 37-1) forsvarede hjemme i Thailand WBCs VM-bælte i minimumvægt mod landsmanden Danai Ngiabphukhiaw (nu 9-2). Pradabsri var i vanskeligheder i 7. omgang, men ellers dominerede han en underholdende kamp, og ham fik sejren med 2 x 117-111 (Ponpan Rattanasutorn og Visuth Yingaupagarn) og 118-110 (Carlos Costa), Her er highlights:
EBU Europamesteren i mellemvægt, italienske Matteo Signani (nu 31-5-3) beholdt i Rom sin titel med en pointsejr over spanske Ruben Diaz (nu 26-3-2). Det lykkedes 41-årige Diaz i perioder at holde tempoet nede, og bokse i korte spurter, men han blev alligevel træt, og Signani kunne øge sin aktivitet. Cifrene var 117-111 (Christophe Hembert), 116-112 (Ventsislav Nikolov) og 115-113 (Philippe Wouters). Her er kampen:
Diverse nyt
De fire store verdensforbund, WBA, WBC, IBF og WBO konkurrerer, og man kan mene meget om, at vi skal have fire forbund med en tilhørende mængde verdensmester. Men forbundene taler dog sammen. De fire præsidenter, Gilberto Mendoza (WBA), Mauricio Sulaiman (WBC), Daryl Peoples (IBF) og Francisco Valcarcel (WBO) mødtes i forbindelse med WBOs kongres i Puerto Rico, blandt andet for at tale om flere unifications.
Kommende kampe
På undercardet til Lopez vs. Kambosos den 27. november i MSG Theatre i New York skal sydafrikaneren Azinga Fuzile (15-1 og Kenichi Ogawa (25-1-1) fra Japan mødes om den ledige IBF VM-titel i superfjervægt.
Det er nu officielt, at ukrainske Vasyl Lomachenko (15-2) møder ghanseren Richard Commey (30-3) den 11. december i Madison Square Garden, i en ikke-titelkamp i letvægt. Her er et interview med Commey om kampen:
Det bliver mexicanske Isaac Cruz (22-1-1), der erstatter voldsanklagede Rolly Romero som modstander til Gervonta Davis (25-0) fra USA den 4. december i Los Angeles. Davis skal forsvare WBAs “almindelige” VM-titel i letvægt – den rigtige WBA-verdensmester er Teofimo Lopez. Her er lidt fra Davis’ træning:
WBC-verdensmesteren i letvægt, Devin Haney (26-0) fra USA skal den 4. december i Las Vegas forsvare sin titel mod landsmanden Joseph “JoJo” Diaz (32-1-1), Her taler JoJo Diaz om kampen:
Den 11. december i Carson, Calif., skal Nonito Donaire (41-6) forsvare sit WBC-bælte i bantamvægt mod sin philippinske landsmand, WBC Interim mesteren, Reymart Gaballo (24-0). Her er lidt fra Donaires træning:
Den 14. december i Tokyo, Japan, skal der være dobbelt VM-stævne. WBA Super/IBF-mesteren i bantamvægt, japanske Naoya “Monster” Inoue (21-0) møder thailandske Aran Dipaen (12-2) i noget der ligner en mismatch, mens WBO-mesteren i bantamvægt, Wilfredo Mendez (16-1) forsvarer sit bælte mod japaneren Masataka Taniguchi (14-3).
Thailandske Panya Pradrabsri (37-1) forsvarerede sin WBC VM-titel i minimumvægt i den forløbne uge, og han har allerede sin næste kamp på plads. Den 25. januar i Thailand møder han veteranen Chayaphoon Moonsri (55-1, aka Wanheng Menayothin) i en rematch. Pradrabsri tog titlen fra Moonsri i 2020.
De kommende to uger
Lørdag skal Kid Galahad (28-1, aka Abdul Awad) i hjembyen Sheffield, England forsvare sin IBF VM-titel i fjervægt mod den spanske veteran Kiko Martinez (42-10-2). På samme stævne skal cruiservægteren Chris Billiam-Smith (13-1) forsvare EBUs EM-titel mod franskmanden Dylan Bregeon (11-1-1), Her er et interview med Galahad:
Fredagen efter, i Manchester, New Hampshire, USA, er der VM-kampe på stribe på plakaten. I superbantamvægt sætter uzbekeren Murodjon Akhmadaliev (9-0) sine WBA Super og IBF titler på højkant mod Ronny Rios (33-3) fra USA. I fluevægt skal mexicanske Julio Cesar Martinez (18-1) forsvare WBC-titlen mod McWilliams Arroyo (21-4) fra Puerto Rico. Og mellemvægteren Demetrius Andrade (30-0) sætter sit WBO-bælte oå spil mod irske Jason Quigley (19-1). Her er lidt fra Ronny Rios’ pressetræning:
Samme weekend, om lørdagen, skal azerbadjansk-ukrainske Artem Dalakian (20-0) i Kiev forsvare WBAs VM-titel i fluevægt mod Luis Concepcion (39-8) fra Panama.
Den weekends storkamp finder sted i Las Vegas. Her skal Terence Crawford (37-0) forsvare WBO VM-titlen mod Shawn Porter (31-3-1), også fra USA. Her er et interview med Porter: