Nyheder fra hele verden i uge 44.
Ugens storkamp blev bokset i Las Vegas, hvor Saul “Canelo” Alvarez (nu 52-1-2) blev verdensmester i sin fjerde vægtklasse ved at knockoute WBOs verdensmester i letsværvægt, russeren Sergey Kovalev (nu 34-4-1). En højre fulgt op af en venstre-højre kombination afgjorde sagen, og kampleder Russell Mora stoppede Kovalev efter 2:15 af 11. omgang.
Indtil da havde det været en ret lige kamp, hvis Kovalevs jab i perioder holdt Canelo i skak i en taktisk affære. Efter 10 omgange havde sidedommerne Julie Lederman og Dave Moretti Canelo foran med 96-94, mens Don Trella havde 95-95. Her er video fra pressemødet efter kamp:
I Carson, Californien. i superfjervægt, forsvarede mexicanske Miguel Berchelt (nu 37-1) WBCs VM-bælte ved at stoppe Jason Sosa (nu 23-4-4) fra USA. Sosa var i gulvet i 2. og 4. omgang, og da han også fik en øjenskade, valgt hans hjørne at opgive efter 2:56 af 4. omgang. Her er et par korte glimt af kampen:
Diverse nyt
IBF VM-kampen i superfluevægt mellem philippinske Jerwin Ancajas og mexicanske Jonathan Rodriguez blev aflyst, da Ancajas ikke kunne få visum til USA. Kampen skulle have været bokset på samme stævne som Berchelt vs. Sosa.
Sværvægteren Tyson Fury deltog i den forløbne uge i en velbetalt showwrestling kamp i Saudi Arabien. Den gode nyhed er tilsyneladende, at han ikke blev skadet, og hans øjenskade fra Wallin-kampen ikke blev slået op.
Kommende kampe
Rematchen mellem Tony Harrison (28-2) og Jermell Charlo (32-1) er flyttet til den 21. december i Ontario, Californien. Kampen gælder den WBC VM-titel i letmellemvægt, som Harrison tog fra Charlo i december sidste år.
Den kommende uge
Torsdag i Saitama, Japan, bokses den anden finale i denne sæsons World Boxing Super Series. Denne gang handler det om bantamvægt, hvor WBA Super mesteren, philippinsk-amerikanske Nonito Donaire (40-5) møder lokalhelten Naoya Inoue (18-0), der er IBF-mester. Her er lidt fra først Inoues og så Donaires træning:
På samme stævne i Saitama får Inoues bror, Takuma Inoue (13-0) chancen for at tage WBCs VM-titel, også i bantamvægt, fra franske Nordine Oubaali (16-0). Her er lidt fra Oubaalis træning:
Lørdag i Los Angeles skal engelske Billy Joe Saunders (28-0) forsvare WBO VM-bæltet i supermellemvægt mod argentinske Marcelo Coceres (28-0-1). Kampen bokses på et stævne, hvor hovedbegivenheden er en såkaldt boksekamp mellem to YouTubere. Her er et interview med Saunders om kampen:
På samme stævne i Los Angeles skal Devin Haney (23-0) fra USA forsvare WBC’s “almindelige” VM-titel i letvægt mod den dominkansk-fødte puertoricaner Alfredo Santiago (12-0). Indtil for få dage siden var Haney Interim mester, og den rigtige WBC-mester er Vasyl Lomachenko, der har fået titlen “Franchise” mester. Her er lidt fra Haneys træning:
Samme dag skal amerikansk Jamel Herring (20-2) fra USA forsvare WBOs VM-titel i superfjervægt mod landsmanden Lamont Roach (19-0-1), Kampen bokses i Fresno, Californien. Her er et interview med Herning: