The Undercard – uge 45-46

Nyheder fra hele verden i uge 45 og 46.

I Las Vegas forsvarede amerikanske Terence Crawford (36-0) WBO VM-titlen med en TKO over Kell Brook (39-2) fra England. Kampen startede langsomt og taktisk, og Brook var faktisk foran hos to sidedommere inden 4. omgang, hvor sagen blev afgjort. En højre sendte Brook til tælling, og da Crawford fulgte op, måtte kampleder Tony Weeks redde Brook efter 1:14 af omgangen. Her er et interview med Crawford efter kampen:

I en rematch på samme stævne beholdt Joshua Franco (nu 17-1-2) sin WBA “almindelige” VM-tiel i superfluevægt mod australske Andrew Moloney (nu 21-1). da opgøret blev erklæret No Decision.Kampen blev afbrudt efter 2.da Francos ene øjø var lukket, og kampleder Russel Mora så en skalle, andre ikke så, og efter et videogennemsyn mente officials, at de også havde set fantomskallen. Den rigtige WBA-verdensmester er “Chocolatito” Gonzalez. Her er et interview med Moloney:

Amerikanske Devin Haney (nu 25-0) forsvarede i Hollywood, Florida, sin WBC VM-titel i letvægt med en klar pointsejr over den cubanske veteran Yuriorkis Gamboa (nu 30-4). Haney kontrollere i det store og hele en ikke alt for ophidsende kamp, selv om Gamboa åd sig en smule ind i opgøret midt i kampen. Gamboa blev trukket et point for at holde i 11. omgang, så cifrene endte med 2 x 130-107 (Michael Tate og Michael Ross) og 118-109 (Fernando Barbosa). Her er highlights:

I Tokyo, Japan, vandt japaneren Junto Nakatani (nu 21-0) den ledige WBO VM-titel i fluevægt ved at konckoute philippineren Giemel Magramo (nu 24-2) i 8. omgang. Kampleder Nobuto Ikehara talte Nakatani ud efter 2:10 af omgangen. Her er kampen:

På det tredobbelte kvindeligt VM-stævne i London forsvarede irske Katie Taylor (nu 17-0) WBA/WBC/IBF/WBO bælterne i letvægt med en tårnhøj pointsejr over Miriam Gutierrez (nu 13-1), Spanien. En højre havde Gutierrez i gulvet i 4. omgang, og ciifrene endte 100-89 (Bob Williams), 100-90 (Mark Lyson) og 99-90 (Victor Loughlin). Her er highlights:

På samme stævne forsvarede Tarri Harper (nu 11-0-1), England WBC VM-titlen i superfjervægt ved at stoppe norske Katharina Thanderz (nu 13-1). Thanderz blev udbokset, og da hun var i problemer valgte kampleder Victor Loughlin at afbryde legen efter 1:12 af 9. omgang. Her er highlights:

Endelig vandt Rachel Ball (nu 7.1), England  klart over substitutten Jorgelina Guanini (nu 9-2.2) fra Argentina i en kamp, der endte med at være om en WBC Interim titel i superbantamvægt. Victor Loughlin og John Latham scorede 99-91, mens Mark Lyson havde 99-92. Her er et interview med Ball:

Japanske Hiroto Kyoguchi forsvar af WBAs Super titel i letfluevægt mod Thanongsak Simsri fra Thailand blev aflyst, da Kyogushi fik corona.

Også EBU EM-kampen mellem den franske Europamester i bantamvægt, Karim Guerfi (29-4), og skotske Lee McGregor (9-0) blev aflyst på grund af corona-situationen.

Diverse nyt
Efter at have slæbt Golden Boy Promotions i retten, er Saul “Canelo” Alvarez ikke længere Golden Boy bokser, og ikke længere bundet af DAZN som fast tv-partner. Det er dog endnu ikke udelukket, at Canelo kan komme til at møde Callum Smith i december på DAZN. Golden Boy kommer tilsyneladende stadig til at arbejde med DAZN. Her er et interview med Canelo for de spansktalende:

Inden lørdagens kamp mod Kell Brook har Terence Crawford åbnet op for muligheden af, at han måske forlader Bob Arum og Top Rank, der har været hans promoter i en årrække. Det kunne muliggøre kampe mod Errol Spence Jr, Danny Garcia eller Keith Thurman, der alle er hos AL Haymon og Premier Boxing Champions.

Deontay Wilders manager Shelly Finkel vil kræve en mægling med folkene bag Tyson Fury i et forsøg på at holde Fury fast på kontrakten om en tredje kamp mellem de to. Denne mægling er åbenbart en del af kontrakten, når der er uenighed.

Sværvægteren Alexander Povetkin har angiveligt fået corona, så han kan ikke gennemføre rematchen mod Dillian Whyte den 21. november. Ny arbejdsdato er foreløbig den 30. januar. Her er et interview med promoter Eddie Hearn:

Også WBC-verdensmesteren i superfjervægt, mexicaneren Miguel Berchelt, er testet positiv for corona, så han titelforsvar mod Oscar Valdez den 12. december bliver ikke til noget.

WBC/IBF-verdensmesteren i letsværvægt, Artur Beterbiev, har ikke været i ringen i 2020 på grund af corona-krisen. Han havde håbet at bokse i Rusland den 11. januar, men den dato har hans amerikanske promoter Top Rank sagt nej til. Planen er, at Beterbiev skal møde tyskeren Adam Deines.

Kommende kampe
Den franske WBC-verdensmester Nordine Oubaali har måttet droppe sin titelforsvar den 12. december mod veteranen Nonito Donaire. Oubaali har fået corona, så han har været nødt til at droppe træningen. WBC har erklæret ham “champion in recess”, så philippinske Donaire (40-6) skal nu møde amerikanske Manny Rodriguez (19-1) om den ledige titel den 19. december i Uncasville, Conn. Vinderen skal møde Oubaali. Her er lidt træningsvideo med Donaire:

Engelske Lawrence Okolie (14-0) og polakken Krzysztof Glowacki (31-2) mødes om den ledige WBO VM-titel i cruiservægt på undercardet til Joshua vs. Pulev den 12. december i London. Her er lidt interview med Okolie:

På trods af corona bliver der tilsyneladende et VM-stævne nytårsaften i Tokyo, som det  er blevet tradition. WBO-verdensmesteren i superfluevægt, Kazuto Ioka (25-2) sætter bæltet på spil mod landsmanden Kosei Tanaka (15-0). Ioka har været verdensmester i minimumvægt, letfluevægt, fluevægt og altså mu superfluevægt, og præcis samme cv kan Tanaka nu opnå.

Spanske Maravilla Box harto EBU EM-kampe linet op den 19. december i Torrevalega, Spanien. Spanieren Sergio Garcia (32-0) skal forsvare sin titel mod armensk-schweizeren Andranik Hakobyan (14-1-29 Og i fluvægt skal marokkansk-italieneren Mohammed Obbadi (21-1)  og spanieren Angel Moreni (21-4-2) mødes om det ledige bælte i fluevægt.

De kommende to uger
Den næste ugens tid bliver corona-tynd. Først fredag  den 27. november thailandske Chayaphon Moonsri (54-0, aka Wanheng Menayothin) i Thailand prøve at udbygge sin rekord-rekordliste, og forsvare WBC VM-titel i minimumvægt mod landsmanden Panya Pradabsri (34-1).

Dagen efter bokses en umådeligt interessant EBU EM-kamp i sværvægt i London, hvor promoter Frank Warrens to ubesejrede staldkammerater Joe Joyce (11-0) og Daniel Dubois (15-0) mødes i en crossroads kamp. Her er lidt interview med de to:

Kommentarer