The Undercard – uge 8-9

Nyheder fra hele verden uge 8 og 9.

I Armory, Minneapolis, vandt Subriel Matias (nu 19-1) fra Puerto Rico den ledige IBF VM-titel i letweltervægt ved at stoppe Jeremias Ponce (nu 30-1) fra Argentina, hvis ringhjørne opgav efter 5. omgang. Ponce startede som lyn og torden, men Matias arbejdede sig ind i kampens mange slagudvekslinger, og mod slutningen måtte en trær Ponce en tur i gulvet. Her er kampen:

I Saudi Arabien, tabte congolesiske Ilunga Makabu (nu 29-3) sit WBC VM-bælte i cruiservægt til den Dubai-baserede svensk-ghaneser Badou Jack (nu 28-3-3). Selv om veteranen Badou Jack er rykket op fra lettere vægtklasser, havde han fordel i højde og rækkevidde, og den udnyttede han. I 4.omgang måtte Makabu en tur ned, og derfra udbyggede Jack sin føring.

Makabu havde lidt held med offensiven, da Jack satte tempoet ned fra 8. omgang, men i 11. omgang røg Makabu igen ned for en højre, og da han forsøgte en desperat offensiv, blev han ramt og stoppet af kampleder Mark Lyson efter 0:54 af omgangen, da han var trængt i tovene. Her er highlights:

I Bochum, Tyskland,blev der fundet en ny EBUs Europamester i sværvægt, efter at titlen havde været ledig i to år. Det blev den tidligere mester Agit Kabayel (nu 23-0) fra Tyskland, der stoppede tysk-baserede Agron Smakici (19-1) fra Kroatien i 3. omgang. I en hektisk kamp var Kabayel selv til tælling i 2. omgang, men Smakici slog sig træt i et forsøg på at afgøre det, og så sendte Kabayel ham ned to gange,. Kampleder Mark Lyson stoppede kampen. Her er den:

Diverse nyt
Ikke uventet sætter promoter Eddie Hearn en kæp i hjulet for en af de kampe de fleste boksefans håber på: Beterbiev vs. Bivol i letsværvægt. Hearn er promoter for Bivol, men også for engelske Callum Smith. Og selv om Smith er skadet, vil Hearn presse på for en WBC mandatory for Beterbiev mod Smith. Bivol har for nærværende ingen kampe i kalenderen, men han skal sandsynligvis møde Saul “Canelo” Alvarez i en rematch til september. Canelo skal sandsynligvis møde engelske John Ryder i maj.

Men den store boksehype kører om letvægts/catchweight kampen mellem Gervonta Davis og Ryan Garcia, så skulle det være tæt på en aftale mellem WBA/WBC/IBF/WBO-mesteren Devin Haney og Vasyl Lomachenko den 20. maj. Her er et interview med Devin Haney:

Farcen om Conor Benns dopingsag fortsætter. Benn blev fornylig “frikendt” af WBC, der mente, at Benn sandsynligvis har spist mange æg. Den forklaring afviser Benn, der mener, at han aldrig har haft det stof i kroppen, han er testet positiv for to gange. Benn har ikke villet samarbejde med det britiske forbund BBBofC og de britiske dopingmyndigheder, så de har spærret ham. Alligevel arbejder Benn og promoter Eddie Hearn videre på en kamp mellem Benn og 44-årige Manny Pacquiao, der trak sig tilbage for halvandet år siden.

Efter at WBA/WBC/IBF/WBO-mesteren i fjervægt hos kvinderne, Amanda Serrano, meldte afbud til sin planlagte rematch den 20.maj i Dublin mod WBA/WBC/IBF/WBO-mesteren i letvægt, Katie Taylor, på grund af en skade, arbejder promoter Eddie Hearn nu på en kamp samme sted og dato mod engelske Chantelle Cameron, der er WBA/WBC/IBF/WBO-mester i letweltervægt. Her er Hearns udgave:

Matchroom Boxing tabte overraskende purseofferet på Jessica McCaskills forsvar af WBA/WBC-titlerne i weltervægt mod Ivana Habazin. Nu er det alligevel Matchroom, der skal arrangere kampen på en endnu ikke offentliggjort dato.

WBA har udskrevet purseoffer den 13. marts på en kamp mellem WBA Super mesteren i mellemvægt, kazakhstanske Gennady Golovkin og den “almindelige” mester, Erislandy Lara fra Cuba.

Også i mellemvægt har IBF udskrevet purseoffer den 14. marts på en kamp om deres ledige titel Esquiva Falcao fra Brasilien og Michael Zerafa fra Australien.

Amerikanske Adrien Broner, der sidst på året i 2022 skrev kontrakt med streamingtjenesten BLK Primer, har allerede nu afbrudt samarbejdet med BLK. En kamp var planlagt den 25. februar, men adskillige modstandere meldte afbud.

Kommende kampe
Japanske Naoya Inoue (24-0) skal forsøge at vinde VM-bælter i sin fjerde vægtklasse, når han den 7. maj i hjembyen Yokohama udfordrer WBC/WBO-mesteren superbantamvægt, Stephen Fulton (21-0) fra USA. Inoue har tidligere været verdensmester i letfluevægt, superfluevægt og bantamvægt. Fluevægt sprang han over. Her er et interview med Fulton:

Skotske Josh Taylor (19-0) skal ifølge meldinger forsvare sin WBO VM-titel i letweltervægt den 10. juni i New York, mod den tidligere letvægtsmester Teofimo Lopez (18-1) fra USA. Taylor stod længe til at møde engelske Jack Catterall i en rematch, men den er nu off. Her er promoter Ben Shaloms reaktion:

Polakken Lukasz Rozanki (14-0) og kroatiske Alen Babic (11-0) skal bokse om den ledige WBC VM-titel i bridgervægt, den 22. april i Rzeszow, Polen. På samme stævne skal polske Michal Cieslak (23-2) og Dylan Bregeon (12-2-1) mødes om den ledige EBU EM-titel i cruiservægt. Her er et interview med Babic:

De kommende tre uger
Den kommende weekend er der ikke de helt store titler på spil, udover at australsje Tim Tzyu skal bokse om en WBO Interim titel i letmellemvgt mod amerikanske Tony Harrison.

Ugen efter er ikke bedre, så vi skal hen til lørdag den 25. marts, før engelske Lawrence Okolie (18-0) i Manchester skal forsvare WBOs VM-bælte i cruiservægt mod den newzealandske mandatory udfordrer David Light (20-0). Her er et interview med David Light:

 

Kommentarer