Nyheder fra hele verden i uge 9-10.
I Dallas, Texas, fik mexicanske Juan Francisco Estradra (nu 42-3) sin revanche, otte år efter nederlaget til nicaraguanske Roman “Chocolatito” Gonzalez (nu 50-3). Afgørelsen, en split decision, var dog temmelig diskutabel efter en intens kamp, der levede op til store forventninger.
Sidedommer Jesse Reyes scorede 115-113 til Chocolatito, mens David Sutherland havde 115-113 og David Sucre havde besynderlige 117-111 til Estrada. Estrada beholdt WBC VM-titlen i superfluevægt, og tog samtidig WBA-titlen fra Chocolatito. Her er highlights:
På samme stævne forsvarede Hiroto Kyouchi (nu 15-0) fra Japan sit WBA VM-bælte i letfluevægt mod Axel Vega (nu 14-4-1) fra Mexico. Vega var ellers mere end godt med i de første fire omgange, men da han fik en håndskade i 5. omgang, måtte kampleder Raul Caiz jr. stoppe kampen efter 1:32 af kampen. Her er highlights:
Endelig gentog amerikaneren Jessica McCaskill (nu 10-2) sin sejr over norske Cecilia Bækhus (nu 36-2) og forsvarede de WBA/WBC/IBF/WBO VM-titler i weltervægt, som hun tog fra Brækhus sidste år. Sidedommerne var klare i spyttet med 100-89 (Chris Tellez), 99-90 (Gloria Rizzo) og 98-91 (Javier Alvarez). Alligevel så nogen kampen som tættere end sidedommerne
McCaskill var dog klart mere aktiv i kampen fra start, ikke midst med effektiv overhåndshøjre. Brækhus efterhånden kom dog bedre med. og hun var ikke tilfreds med afgørelsen, og hun vil have en tredje kamp. Brækhus fik trukket ét point i 7. omgang for at holde. Her er highlights:
Det var en noget ensidig forestilling, da WBC/WBO-mesteren i letmellemvægt, Claressa Shields (nu 11-0) fra USA slog den canadiske IBF-mester Marie Dicaire (nu 17-1). De tre sidedommere, Mauro Di Fiore, Michael Griffin og Robin Taylor, havde alle 100-90. Da WBA-titlen også var på spil, er Shields nu indehaver af alle fire store VM-titler i letmellemvægt, noget hun allerede tidligere har præsteret i mellemvægt. Her er et interview med Shields lige efter kampen:
Diverse nyt
Da Triller-bossen Ryan Kavanaugh vandt purseofferet på Teofimo Lopez og George Kambosos, betød det formentlig også, at Lopez har bokset sin sidste kamp for Bob Arum og Top Rank, der har været hans promoter fra starten af profkarrieren. Lopez og Arum har sagt mindre pæne ting om hinanden den sidste tid, og Lopez siger, at han snart er “free agent”. Måske er det et signal, at han laver interviews med DAZN:
En rematch mellem Saul “Canelo” Alvarez og Gennady “GGG” Golovkin ligger ikke i kortene. Det fortæller promoer Eddie Hearn. Canelo har øjnene stift rettet mod at samle bælterne i supermellemvægt, hvilket indebærer WBO-mester Billy Joe Saunders i maj og måske IBF-mester Caleb Plant i september. Her taler Hearn om Saunders-kampen:
Golovkin kan komme til at forsvare IBF-titlen mod mexicanske Jaime Munguia eller bokse unification mod den japanske WBA-mester Ryoto Murata. Det bliver dog næppe i maj, melder Hearn. Og ifølge Bernard Hopkins fra Golden Boy Promotions skal Munguia ikke møde GGG lige med det første:
Ifølge den amerikanske weltervægter Mikey Garcia er en kamp mod Manny Pacquiao i maj tæt på at være på plads. Garcia’s navnebror Ryan Garcia råbte for ikke så lang tid siden op om, at han var ved at få kampen, men det var der åbenbart ikke hold i. Her taler Garcia kampen op:
Det ser ud til, at WBC mesteren i letvægt, Devin Haney. bokser sit næste titelforsvar i maj, mod den venezuelanske veteram Jorge Linares. Kampen er endnu ikke underskrevet, men parterne er angiveligt enige. WBC Interim mester Ryan Garcia har ikke været interesseret i at møde Haney. Her taler Hearn om muligheden:
Kommende kampe
Én af årets absolutte topkampe er på plads til den 22. maj. WBO/WBO-mester José Ramirez (26-0) møder WBA/IBF-mester Josh Taylor (17-0) fra Skotland i en unification i letweltervægt, sandsynligvis i Las Vegas. Her er et interview med Taylor:
Den udsatte kamp om de ledige WBO VM-bælte i letsværvægt mellem Joe Smith Jr. (26-3) fra USA og Maxim Vlasov (45-3) fra Rusland skal nu bokses den 10. april. Kampen skulle have været bokset den 11. februar, men Vlasov testede positiv for covid-19. Her er lidt fra Smiths træning:
Philippinske Jerwin Ancajas (31-2-1) skal forsvare sin IBF VM-titel i superfluevægt mod Jonathan Rodriguez (22-1) fra Mexico den 10. april i Uncasville, Conn. Ancajas har ikke været i ringen i lidt over et år. Her er et philippinsk interview med Ancajas:
De kommende to uger
Lørdag i Moskva er det tid for russiske Artur Beterbievs udsatte forsvar af WBC/IBF-bælterne i letsværvægt.Beterbiev (15-0) møder IBF mandatory Adam Deines (19-1-1) fra Tyskland. Her er lidt fra Beterbievs træning:
I England mødes Lawrence Okolie (15-0) og polske Krzysztof Glowacki (31-2) om den ledige WBO VM-titel i cruiservægt. Her er en Matchroom promo:
Den udsatte EBU EM-kamp i bantamvægt mellem mesteren Karim Guerfi (29-4) fra Frankrig og skotske Lee McGregor (9-0) skal gennemføres fredag i Bolton, England.
Torsdagen efter bokser Amanda Serrano (39-1-1) i San Juan i fødelandet Puerto Rico. Hun forsvarer WBC og WBO-titlerne i fjervægt mod argentinske Daniela Bermudez (29-3-3). Her er et interview med Serrano:
Endelig, lørdag den 27. marts, skal den russiske veteran Alexander Povetkin (36-2-1) forsvare WBC Interim titlen i sværvægt mod engelske Dillian Whyte (27-2). Kampen bokses i Gibraltar. Her er et interview med Whyte: