Kasper Bertelsen profdebuterer i Ringkøbing

Sværvægteren Kasper Bertelsen har tidligere taget tilløb til en profdebut, uden at det lykkedes. Nu kan drømmen blive til virkelighed, for han er sat på plakaten ved TK Promotions stævne i Ringkøbing den 8. maj.

Bertelsen meldte i efteråret, at han regnede med at bokse i Berlin i foråret, men den plan viste sig ikke helt at holde. Nu får han så en ny chance.

“Vi har ikke en fast kontrakt med Kasper, men vi vil enormt gerne være med til at opfylde Kaspers drøm om en professionel kamp, og der er ingen tvivl om, at han vil levere en stærk kamp,” skriver TK Promotion på Facebook.

Bertelsen var senest i ringen til en landskamp i maj 2019, hvor han måtte se sig besejret af irske  Thomas Carty.

Kommentarer