The Undercard – uge 9-10

Nyheder fra hele verden i uge 9-10

I Frisco, Texas, mistede engelske Khalid Yafai (nu 26-1) sin WBA VM-titel i superfluevægt til den nicaraguanske veteran Roman “Chocolatito” Gonzalez (nu 49-2). Chocolatito der var få år siden højt på P4P ranglisterne, og han viste noget af sin gamle styrke ved at dominere og knockoute Yafai efter 29. sekunder af 9. omgang. Cholatitos største udfordring var et cut i 6. omgang, og hans dybe arbejde gav Yafai større og større problemer. Her er kampen:

På samme stævne i Frisco forsvarede Julio Martinez (nu 16-1) WBCs VM-bælte i fluevægt. Han fik dog reel modstand af Jay Harris (nu 17-1) fra Wales. Selv om kampen gik alle tolv omgange, var det Martinez’ slagkraft, der gjorde udslaget mod en Harris, der ellers arbejdede hårdt for sagen. I 10. omgang måtte Harris i knæ for kropsslag. Cifrene var 118-109 (Herb Santos), 116-111 (Fernando Barbosa) og 115-112 (Jesse Reyes). Her er kampen:

Hovedkampen i Frisco stod i weltervægt, mellem Mikey Garcia (nu 40-1) og Jessie Vargas (nu 29-3-2). Vargas startede bedst, men Garcia kom tilbage og vandt med 2 x 116-111 (Cathy Leonard og Steve Morrow) og 114-113 (David Sutherland), efter at have haft Vargas i gulvet i 5. omgang. Her er lidt vurderinger efter kampen:

WBA-verdensmesteren i minimumvægt, thailandske Thammanon Niyomtrong (nu 20-0) forsvarede sin titel, da han i Nakhon Sawan i Thailand pointsbesejrede japaneren Norihito Tanaka (nu 19-7). Tanaka var i gulvet i 3. omgang af en ret ensidig kamp. Cifrene var 2 x 120-107 (Carlos Costa og Lei Tavita) og 119-108 (Kwan Ho Jang). Her er kampen (Niyomtrong i grønne bukser):

Diverse nyt
Deontay Wilder har gjort brug af den rematch-klausul, han havde efter nederlaget til Tyson Fury. Og de første meldinger siger, at Fury vs. Wilder III bokses den 18. juli i MGM Grand i Las Vegas. Her er en besked fra Wilder til Fury:

Don King har vundet et purseoffer på en kamp mellem WBAs “almindelige” mester Mahmoud Charr og Interim mesteren Trevor Bryan. King bød ikke mindre end 2 mio dollars. Nu er det store spørgsmål, om kampen faktisk bliver til noget.

Kommende kampe
Det er nu officielt, at Anthony Joshua (23-0) forsvarer sine WBA/IBF/WBO titler mod den bulgarske mandatory udfordrer Kubrat Pulev (28-1) den 20. juni på Tottenhams stadion i London. Her taler Joshua om kampen:

Skotske Josh Taylors WBA Super/IBF titelforsvar i letweltervægt er lagt fast til Glasgow den 2. maj. Taylor (16-0) møder IBF mandatory udfordreren Apinun Khonsong (16-0). Her er glimt fra pressemødet, der annoncerer kampen:

Kovalev vs. Barrera stævnet den 25. april i Fantasy Springs får tre VM-kampe på programmet. I letmellemvægt skal Patrick Teixera (31-1) fra Brasilien forsvare WBOs VM-bælte i letmellemvægt mod Brian Castano (16-0-1) fra Argentina. Nicaraguanske Rene Alvarado (32-8) sætter sit WBA VM-bælte i superfjervægt mod Roger Gutierrez (24-3-1) fra Venezuela. Og endelig skal thailandske Chayaphon Moonsri (aka Wanheng Menayothin, 54-0) forsvare WBCs VM-titel i minimumvægt mod Marco Rementizo (12-3) fra Philippinerne.

Philippineren Jerwin Ancajas (32-1-2) forsvarer IBFs VM-bælte i superfluevægt mod Jonathan Rodriguez (21-1), den 11. april i Las Vegas.

Kampen mellem russisk-tyske Igor Michalkin (23-2) og englænderen Callum Johnson (18-1) bokses nu først den 2. maj i Manchester. Den gælder stadig den ledige EBU EM-titel i letsværvægt.

De kommende to uger
I MSG Theater i New York skal Shakur Stevenson (13-0) fra USA førstkommende lørdag forsvare WBOs VM-titel i fjervægt. Han møder Miguel Marriaga (29-3) fra Colombia. Her er et interview med Stevenson:

Ugen efter er der World Boxing Super Series finale i cruiservægt i Riga, Letland. Her mødes lokale Mairis Briedis (26-1) og cubaneren Yuniel Dorticos (24-1). Her træner Dorticos ved at fejre fødselsdag hjemme i gym’et:

Kommentarer