Thorslund på WBC Convention: Jeg må rykke op i vægt

Den nuværende WBC og WBO verdensmester i bantamvægt, Dina Thorslund, har i den forløbne uge været til WBC Convention i Hamburg.

Ifølge Boxingscene meldte Thorslund på konferencen, at hun er nødt til at rykke op i vægt, fordi ingen i bantamvægt ønsker at møde hende. Der var da heller ingen på konferencen, der ønskede at blive WBC mandatory udfordrer til Thorslund.

Thorslund har fornylig været inde i billedet til en turnering i bantamvægt, arrangeret af den amerikanske promoter Lou DiBella. Men det her tilsyneladende ikke været muligt at få enderne til at mødes, blandt andet fordi de øvrige deltagerne gerne ville møde alle andre end Thorslund.

Det står ikke for nærværende klart, hvilken vægtklasse der nu kan byde på nye muligheder for Thorslund.

Kommentarer