Victor Hoveling i letmellemvægt (71 kg) var tæt på at fuldende et dansk hattrick i første-runde-kampe, men sidedommere så det anderledes, så det blev til et tæt nederlag på split decision til norske Artem Arsaev.
Det blev en kamp, hvor der blev kæmpet hårdt om overtaget, til tider lidt rodet. Nordmanden skiftede jævnligt sin fodstilling, og han fik en henstilling i 1. omgang, som var norsk hos alle fem sidedommere.
I 2. omgang fik Hoveling lidt bedre fat, men Arsaev var stadig foran, så det var op ad bakke inden sidste omgang. Hoveling forsøgte, men begge virkede trætte, og slutspurten var ikke nok. Cifrene var 29-27 fra den koreanske dommer, 27-29 fra den marokkanske og franske og 28-28 fra den belgiske og azerbadjanske.