Sofie Rosshaug stoppede i letfluevægt (50 kg) ukrainske Diana Petrenko i 3. omgang ved U19 VM i Benidorm. Rosshaug udnyttede fra starten sin rækkevidde fint mod den ukrainske højrefodsbokser, og hun fik sin lange højre fint ind. 1. omgang var klart dansk. med 10-8 hos flere af sidedommerne
I 2. omgang blev det indledningsvist en smule mere rodet, men stadig klart dansk, og den blev vundet hos alle fem sidedommere. Petrenko så ud til at miste modet, men hun forsøgte en desperat offensiv i 3. omgang. Det blev straffet, og efter en stående tælling valgte kamplederen noget hurtigt at afbryde kampen. Dermed er Rosshaug klar til kvartfinale.
Lukas Bauer mødte i weltervægt (67 kg) græske Stefanos Oikonomous. Bauer havde lidt svært ved at komme i gang mod den bevægelige græker og missede en del, men han vandt dog 1. omgang med 10-9 hos de tre af sidommerne. mens to havde samme cifre til Oikonomous,
I 2. omgang kom den danske slagkraft bedre til sin ret, og grækeren ramt ganske hårdt. Mod slutningen af omgangen valgte kamplederen at tælle over grækeren to gange. Han holdt dog omgangen ud, men omgangen var klart dansk. 3. omgang blev en smule mere rodet. Bauer vandt hos 4 sidedommere, mens 1 havde kampen lige. De italienske og irske sidedommere havde 30-25, den belgiske havde 30-26, og den serbiske havde 29-28, mens den slovakiske havde 28-28.