Zaren: Rigtigt at tage chancen

Cubanske Osleys Iglesias regnes af mange som verdens bedste supermellemvægter, og han er en mand, andre i toppen af vægtklassen har undgået. Men Oliver Zaren siger til The Ring, at det er det rigtige valg at tage chancen i den IBF VM-kamp, der skal bokses i Theatre Capitole Quebec City i aften.

”Hvis du ikke tager nogen chancer, kommer du ingen vegne. Jeg ved godt, at han er vægtklassens bussemand, det er der ingen tvivl om, alle undgår ham. Jeg tror, at han ønskede at forene titlerne, men folk siger nej. I mellemtiden er jeg nr. 5 hos IBF og får en chance om titlen, så hvorfor ikke tage den,” siger Zaren til The Ring.

Zaren ser sommeren EM-kamp mod Jose Luis Navarro som en god forberedelse, selv om den kamp blev afbrudt efter 3 omgange, som Zaren dominerede.

”Jeg beviste for mig selv, at jeg er over det europæiske niveau, og at jeg kan konkurrere med verdenstoppen…derfor føles det også rigtigt at tage chancen, når jeg får den,” siger Zaren.

Kommentarer