Zaren vinder sikker pointsejr i Brighton

Oliver Zaren (nu 10-0) fik ikke uventet en sikker pointsejr over iranske Bahadur Karami (nu 3-8-2), da de to i dag mødtes på et Wasserman stævne i Brighton, England. Cifrene fra den scorende kampleder Lee Every var 60-55.

Fra starten fik Zaren lov til at styre tingene bag det lange højre jab, mens han cirklede roligt omkring sin modstander, og krydrede med lidt venstre kryds, og efterhånden enkelte hooks. Karami gik fremad, men han havde svært ved at komme ind på Zaren.

Det blev dog ikke for alvor underholdende før i 4. omgang, hvor først Zaren måtte i kortvarig i knæ til tælling for en højre. Han virkede dog ikke rystet, og senere i omgangen var det Karami, der måtte ned for et højre hook, hvor det mere så ud som om, at han mistede balancen. Det blev dog ved de tællinger. Zaren slog ikke mange kombinationer, og der var ikke meget dybt arbejde i kampen.

“Første omgang går fuldstændig planlagt, men i anden omgang, der slår jeg desværre min ventre hånd i stykker. Jeg har allerede booket tid til en scanning imorgen på hospitalet når jeg lander i Danmark. I de resterende fire omgange, der måtte jeg arbejde med det jeg havde at gøre med, da jeg ikke kunne bruge min venstre hånd,” meldte Zaren efter kampen på Facebook.

Foto: Wasserman Boxing

Kommentarer