Afbud fra Gribsholt modstander – møder nu colombianer

Nicaraguaneren Carlos Escoto har meldt afbud til sin kamp mod Mikkel Gribsholt lørdag i Ryomgård. Gribsholt (2-0) skal i stedet møde Jeison Cervantes (12-31-3) fra Colombia.

“Carlos Escoto har desværre meldt afbud til kampen mod Mikkel på lørdag, men vi har knoklet på, og det er lykkedes os at finde en ny modstander. Dog bliver det en betydelig svære modstander, Mikkel kommer til at stå overfor. Jeison Cervantes fra Colombia er sprunget til, og det er vi rigtig glade for,” melder TK Promotion på Facebook.

Den 33-årige colombianer er nu bosat i Spanien, men han har bokset de fleste af sine kampe i Colombia, og han er i skrivende nr. 676 i superfjervægt på BoxRec, hvor Gribsholt er nr. 719 i fjervægt. I år har han bokset to kampe i Italien, senest en ikke-titelkamp mod Alessio Loruso, der var regerende Europamester.

Kommentarer