Akbari vinder klart på points over Tatashvili

Payman Akbari (nu 6-1) skulle tilbage efter et nederlag i hans seneste kamp, og han han havde fået en modstander i Bukhuti Tatashvili, Georgien (nu 3-1), der boksede meget på hans egne præmisser med med bevægelig teknisk boksning og fokus på kontraerne.

Akbari havde rimelig kontrol, selv om Tatashvili også kunne sit håndværk, og mod slutningen af 2. omgang lod Akbari sig friste til at lade paraderne hænge. Akbaris dominans blev gradvis klarere. Akbari holdt sine pauser, men når han slog, var det langt mere effektivt en Tatashvilis forsøg.

Sidst i 4. omgang blev Tatashvili ramt på næsen, og den så ud til at gøre ondt. Georgieren blev mere defensiv i 5. omgang, og han fik tandbeskytteren slået ud.  Sidst i omgangen smed han tandbeskytteren igen, men han forsøgte et lidt desperat raid sidst i omgangen.

Akbari havde kontrol over tingene i 6. omgang, hvor han satte sine kontraer præcist, så blodet flød fra Tatashvilis næse. Akbari fik også jobs med snert ind i 7. omgang. I 8. omgang satsede Tatashvili, og han ramte faktisk Akbari med en god højre. En kontra fra Akbari rystede Tatashvili, men han ville ikke ned.

Der kunne dog ikke være tvivl om den danske pointsejr. Den lød på 3 x 80-72 fra kampleder Per K. Hansen og sidedommerne Lars Jepsen og Freddy Rafn.

Kommentarer