Bank håber at lukke munden på kritik

For måneder siden stillede den tidligere DaBU landstræner sig kritisk til den række af 16 profkampe, der gjort Jacob Bank til nr. 5 på WBOs verdensrangliste, nr. 24 hos WBC og nr. 17 på computerranglisten BoxRec.

”Jeg ved godt, at han har gjort det ok, men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange sportsligt interessante kampe, han egentlig har haft,” sagde Thomas Kyø ved den lejlighed til Ekstra Bladet.

Jacob Bank håber, at lørdagens WBO Global titelkamp mod den tidligere verdensmester Tyron Zeuge kan lukke munden på kritikken.

”Ja, jeg vil sige det sådan, at hvis denne her ikke lukker den, så er det umuligt at lukke den. Zeuge har været tidligere verdensmester, og det her er den bedste kamp, der har været på dansk grund siden Kessler. Der har ikke været så stor en kamp, og så dygtig en udlandsbokser i Danmark siden dengang. Så det her burde lukke munden,” siger Jacob Bank ifølge Ekstra Bladet.

Kommentarer