Jacob Bank (18-0) skal møde namibieren Paulinus Ndjolonimu (20-1 eller 20-2) i en WBC VM-eliminator den 25. april i Sydbank Arena i Kolding. WBC verdensmester er fransk-canadiske Christian Mbili – rygter taler om, at han skal møde Saul “Canelo” Alvarez den 12. september i Saudi-Arabien.
38-årige Ndjolonimu er nr. 22 i supermellemvægt på BoxRec, hvor Bank er nr. 9. BoxRec har kun ét profnederlag registreret for namibieren, en diskutabel majority decision på udebane mod tyske Simon Zachenhuber. Men faktisk har han et profnederlag mere. I december 2024 blev han stoppet af Patrick Mukala fra Congo i en IBA profkamp, der er registreret på Tapology.
Ndjolonimu har vundet 18 af 20 sejre før tid. Han boksede senest i november, hvor han i Windhoek stoopede sydafrikanske Snamiso Ntuli i en WBO Africa titelkamp. Namibieren stoppede i 2023 Joseph Maigwisia, der i 2025 gik tiden ud mod Oliver Zaren i København. Ndjolonimu er i skrivende stund rangeret som nr. 32 hos WBC, og som nr. 7 hos WBO. Han er regerende WBO Africa mester.

