Der var tre, der var to, der var én – nu er der ingen danskere på programmet på det stævne i Berlin, der fredag aften streames på Facebook. En sygdomsramt Robert Larsen har måttet udsætte sin rematch mod Adnan Özcoban.
Den nye dato kunne tænkes at blive i marts, hvor Ali Hussein (5-2-1) nu er inde i billedet til to kampe i Tyskland. Han fik tidligere en kamp mod Maahyar Sabet (2-0), planlagt til Berlinstævnet, udsat til den 16. marts i Buchholz nær Hamburg, på grund af en ribbensskade.
Men nu melder matchmaker Mario Pokowietz, at Hussein er på tale til en kamp den 9. marts i Hangelsberg. Her skal Hussein i givet fald møde Rico Schulz (13-2), der gør comeback efter næsten fem års pause.
Foto: Ali Hussein Facebook
Kommentarer