Tre stævner med profkampe på to uger. I alt 18 profkampe, med dansk deltagelse i de 16. Og gode 4-cifrede tilskuertal og stor lokal interesse til alle tre stævner. Det er ikke dårligt sådan et par januar-uger i 2019, hvor nogen ellers har travlt med at dømme boksningen færdig.
Det er bare ikke det samme, som at alt er fryd og gammen for dansk professionel boksning. Det er stadig en brydningstid i sporten – og med veje frem, der kan føre mange steder hen, ikke mindst tv-mæssigt.
De nye prof-amatører i Gilleleje
Stævnet i Gilleleje blev ikke bare profdebut for tre boksere, Oliver Møllenberg, Jacob Porsgaard og Heva Sharif. Det blev også debut for et nyt begreb i dansk boksning – vi kunne kalde dem prof-amatører. Det betyder, at de tre boksere alle kan bokse både profkampe og amatørkampe, indtil de har nået de 14 profkampe.
Det nye regelsæt har gjort det muligt for de tre at prøve lykken som professionelle, uden at lukke leddet til amatørboksningen, som ellers tidligere har været betingelsen for at gå over til at bokse uden undertrøje. Det betyder samtidig, at en amatørklub – her Gilleleje Bokseklub med Thomas Møllenberg som promoter – kan få glæde af den ekstra opmærksomhed, der er om de professionelle.
Stævnet i Gilleleje blev da også en solid publikumssucces til et velarrangeret show, der givet giver basis for flere. Alligevel står promoter Møllenberg nu med en opgave, der handler om at skaffe flere profkampe til sine boksere, i Danmark eller udlandet – for 1 eller 2 profkampe om året er ikke basis for den store udvikling som proffer.
En mulighed for Thomas Møllenberg kunne være at samarbejde med andre promotorer – og han og Oliver Møllenberg var da også gæster ved Sauerland-stævnet i Struer, der var arrangeret i samarbejde mellem Team Sauerland og den nye promoter Peder Forsman, som også har egne stævner annonceret.
Danish Fight Night på EB stream
Danish Fight Night kæmper tilsyneladende stadig mod vindmøller i kampen for at få en tv-kontrakt. Men på trods af at der blot var fem profkampe i Nykøbing, så gjorde stævnet og de fem danske sejre nok ikke chancerne for en tv-åbning mindre. Denne gang måtte DFN dog klare sig med en stream-aftale med Ekstra Bladet, men den var med til at skabe en betydelig mængde omtale – også selv om uheldige mediecitater kastede mudder i den ellers store lokale opbakning.
Den største vinder var vel lokalhelten Oliver Meng, som høj grad bidrog til at fylde hallen i Nykøbing godt op. Man bliver naturligvis ikke verdensmester af at vinde en IBF Youth titel i sin femte profkamp, mod en modstander med 3 nederlag i 13 profkampe. Den titel er kun et springbrædt til større ting. Og Maono Ally (nr. 371 på BoxRec efter kampen) var næppe en væsentligt sværere modstander end dem, Meng har mødt tidligere.
Alligevel fik Mengs renommé i medierne et gevaldigt nøk opad med den overbevisende og hurtige sejr. Det lykkedes at få skabt den vigtige mediehype, og at få naive sportsjournalister til at hoppe på verdensmesterskabs-vognen. Meng har endda fået det efterhånden forslidte og trættende mediestempel “den nye Kessler”.
Man kan så håbe for Meng, at han får en tilsvarende tid til boksemæssig udvikling, som Kessler fik. Det behøver måske ikke at være 34 kampe før en VM-chance, som i Kesslers tilfælde, men endnu et par år i slipstrømmen af Mwandila Poulsen, Mahfoud og Rossing ville stadig ligne sund fornuft. Talentet er uomtvisteligt, og det fortjener at blive foldet rigtigt ud.
Sarah Mahfoud levede op til forventningerne mod sydafrikanske Bukiwe Nonina, der blev markedsført som hende, der slog Thorslunds modstander Alesia Graf. Og denne solide sejr, sammen med den sidste mod Stephanie Ducastel, har vist, at hun ikke nødvendigvis vil være det slagtekvæg i et danskeropgør mod Thorslund, som hun tidligere er blevet gjort til. Derfra og til, at den kamp kan blive til noget, eller at være det rigtige træk nu for de to kvinder, der er så et stykke vej.
På den korte bane fremover er dog nok så spændende, hvad der sker med Enock Mwandila Poulsen. Hans modstander denne gang var ikke skræmmende, men Mwandila har i sine foregående to kampe leveret en vare, der gør en større kamp realistisk. Han er. 64 på BoxRec og nr. 26 på EBUs EU-rangliste, og måske er det muligt at lave en kamp mod vinderen af Timo Schwartzkopf’s EU-titelforsvar mod Yazid Amghar? Den kamp har dog endnu ikke fået en dato, så der er nok lidt lange udsigter.
Ditlev Rossing og Allan Mahfoud gjorde, hvad de skulle ved stævnet i Nykøbing, og det ligger tilsyneladende fast, at Jeppe Morell er med på næste stævne, som endnu ikke er annonceret.
Aftenens skuffelse i Nykøbing, set fra et promotersynspunkt, var vel amatørsværvægteren Mathias Hansen. Der blev gjort meget ud af at hype U17 EM-sølvvinderen som et oplagt profemne, men han tabte til begynderen Thomas Vinther, der kom med blot 6 kampe i bogen. Måske er det så tårnhøje Vinther, der nu er prof-emmet?
Nordic Fight Night på TV3 kanaler
The raisin in the hot dogs end af januars danske profbokse-burst var Double Trouble stævnet i Struer. Med 73.000 seere til Dina Thorslunds succesfulde titelforsvar, på trods af en dansk håndbold VM-kamp samme aften, har de næppe været utilfredse hos Viasat. Så spådomme i krogene om, at Sauerland skulle være på vej ud af Danmark, behøver ikke at gå i opfyldelse lige med det samme – især ikke når de danske stævner også kan sælges til tysk tv, som det var tilfældet her.
Sauerlands danske produkt fik dog skåret en tyk skive af, da Dennis Ceylan skuffende tabte og stoppede karrieren, efter en dramatisk kamp og et nyt KO-nederlag. Dermed har dansk profboksning mistet ét af de største talenter i de sidste mange år, en mand der som 29-årige burde have været en bærende kraft på nuværende tidspunkt.
Samtidig kom Lolenga Mock (i stald hos MTK Global) et stort skridt nærmere karrierens afslutning, da han overraskende, men klart, blev besejret af argentinske Mateo Veron, der var præcis den bevægelige type, som Mock har det svært med. Drømmen om en VM-kamp brast nok endegyldigt her, og nu handler det formentlig mest om en god afslutning på de aktive bokseår.
Reelt er det nu kun verdensmesteren Dina Thorslund, Kem Ljungquist og Micki Nielsen, der udgør Sauerlands faste danske stald – og Nielsens kontrakt udløber om inden så længe, efter EM-kampen i Belgien i februar. Ikke meget tyder på, at der er nye navne på vej til Sauerland.
De næste danske træk for Sauerland handler så formentlig om, hvad Thorslund nu skal efter det frivillige VM-forsvar. Rygtebørsen har talt om et muligt titelforsvar i Australien, mod WBO mandatory udfordreren April Adams. Hvis det bliver til noget, så går der nok en del måneder, før Sauerland igen arrangerer stævne i Danmark.
Så er spørgsmålet, hvor Sauerland placerer Ljungquists næste kamp efter den hurtige KO-sejr. En opgave på Sauerlands norske Havnaa-stævne i starten af marts burde være oplagt, men Sauerland har endnu aldrig haft danskere med på de norske stævner, selv om de ofte har haft nordmænd med i Danmark. Og endnu en kamp på et World Boxing Super Series undercard kræver, at arrangørerne får semifinalerne på plads – og det er endnu ikke sket.
Forsmans muligheder
Det åbner så banen for den nye promoter Peder Forsman, der samtidig er manager for Thorslund og Ljungquist – og iøvrigt i høj grad praktisk arrangør af Thorslund-stævnerne i Struer. Han har allerede to stævner i kalenderen, et pro-am stævne i Ringkøbing 23. februar og et stævne i Aarhus 25. maj.
Navne som Abdul Khattab, Mikkel Nielsen, Mahdi Jallaw og formentlig Adam Bashanov er en del af Forsmans promoterpakke, og der er ganske sikkert flere navne på vej. Det er stadig “work in progress” at bygge stalden op.
Khattab har gjort det godt i sine to kampe efter nederlaget til Torosyan, og han fik en flot sejr i Struer, mod Sauerlands svensker Oliver Flodin. Med fornuftige matchninger kan han sagtens føres frem til noget sportsligt interessant, men han kommer næppe til at få publikum til at strømme til stævnerne.
Mikkel Nielsen vandt igen på points i Struer, og i en alder af 29 er han der, hvor han skal begynde at steppe op. En mindre titelkamp kunne godt være i pipelinen. Adam Bashanov laver underholdende kampe, men nogen verdensmester bliver han aldrig. Og Mahdi Jallaw – stadig kun 18 år – er et langtidsprojekt, hvor fejlen fra den for hårde matchning i profdebuten i Tyskland ikke skal gentages.
Forsman kæmper naturligvis hårdt for den hollandske signing Alicia Holzken, men det ligner unægteligt en kamp op ad bakke på det danske marked. Der er brug for danske navne, hvis det danske publikum – og især dansk tv – skal bide til bolle.
Kampen i kulissen
I den offentlige debat om profboksning på tv er det flere gange kommet til at se ud som om, at tv slet ikke gider boksning. Det er ganske sikkert ikke rigtigt – hvad lørdag aften på Viasat kanalerne jo også viste. Det handler om det rigtige produkt til den rigtige pris, og om et fornuftig samarbejde mellem tv og promoter. Når de tre parametre er på plads, så er der helt sikkert flere tv-kanaler, der er interesserede.
Midt i alle kampene i ringen er det måske her, den virkelige kamp i dansk profboksning står lige nu – mere end i de mange PR-orienterede medieudmeldinger: I kulissen og i mødelokalerne, hvor aftaler forhandles på plads. Hvad der sker her, kan meget vel forme dansk profboksning i de kommende år – og med lidt held kan det være starten på en ny spændende æra for sporten.
Og lige et PS:
PS’et under alt det her kunne så være: Hvad sker der med Patrick Nielsen, der stadig er Danmarks mest kendte profbokser? Efter den gode præstation i kampen mod Arthur Abraham i Tyskland har det handlet om rematchen – en kamp der som det ser ud nu ikke bliver til noget. Abraham er efter sigende langt fra kampform, og han er ifølge tyske rygter nævnt som modstander til Felix Sturm, der er på vej til comeback.
Sund fornuft ville sige: Lad nu Patrick Nielsen få nogen kampe til at bygge kampformen op igen, og skabe en ny platform for noget større igen – fremfor at vente i evigheder på et fata morgana af en kassekamp, selv om der blev mumlet om planer i Struer. Lige nu peger desværre ikke meget på, at det bliver vejen.
