Bone Andersen får engelsk modstand i profdebut

Debutanten Bone Andersen får en næsten 10 år yngre modstander som sin første opgave som professionel bokser. Det bliver den 38-årige englænder Tommy Jacobs (4-3-1, billedet), som melder ud om kampen på Instagram. Kampen bokses på Danish Fight Night på Skansen i Nørresundby den 22. november.

Jacobs har vundet alle sine fire sejre på points, først mod en anden debutant, og så mod folk, der var vant til at tabe. De tre gange, han har mødt modstandere med positive rekordlister, er han blevet stoppet, alle gange i 2. omgang.

Jacobs har siddet i fængsel i en årrække for mordforsøg, og derfor boksede han ikke mellem 2016 og 2021. Han boksede senest en registreret kamp i maj 2023, hvor han blev stoppet af Frankie Davey. Men han har også bokset en del såkaldt unlicensed boxing, der ikke står på BoxRec, senest på Malta (hvor Husseins modstander kommer fra) for få uger siden,  og i Leicester den 6. september.

Bone Andersen har bokset flere opvisningskampe, blandt andet mod Robert Larsen. Stævnet i Nørresndby er et pro-am stævne i samarbejde med Lindholm Bokseklub.

Kommentarer