Cetin: Jeg er teknisk bedre

Tyrkiske Seren Cetin er i fuld gang med forberedelserne til hendes udfordring af WBC/WBO-verdensmester Dina Thorslund den 24. februar. Hun har studeret Thorslund, og hun ser muligheder.

”Min modstander er stærk, men hun kan mest gå fremad. Jeg kan tilpasse mig til bevægelser både fremad og tilbage. Vi har en solid plan til kampen, og jeg er klar til at bokse under pres, det er min styrke. Mit tempo er ubarmhjertigt, og det tror jeg ikke, at hun vil holde til,” siger Seren Cetin til Daily Sabah.

Hun vurderer, at hun har teknikken på sin side.

”Hun er meget erfaren, og mellem de bedste i verden. Men jeg mener, at jeg er teknisk bedre. Det er den største kamp i min karriere, og selv om der har været lidt pres og stress på, så har jeg haft en rigtig god træningsperiode. Jeg har en stor tro på det,” fastslår Seren Cetin.

Kilde og foto: Daily Sabah
Kommentarer