Danish Fight Night i Hvidovre 31. maj

Det bliver Dansborghallen i Hvidovre, der kommer til at danne ramme om den næste Danish Fight Night. Der bliver tale om et pro-am stævne, meddeler promoter Bettina Palle i en pressemeddelelse.

“Vi er klar med endnu et stævne i Storkøbenhavn, hvor vi kombinerer professionel og olympisk boksning. Det giver både publikum en varieret og spændende oplevelse og samtidig unge boksere værdifuld erfaring i ringen. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at bidrage til udviklingen af dansk boksning,” siger Bettina Palle i pressemeddelelsen.

På programmet er annonceret Nikolay Piddubnyy, Thorbjørn Boudigaard, Genti Morina, Sofie Rosshaug og Rasmus Mikkelsen i profkampe, mens Hvidovre Bokseklub er med til at levere amatørkampe. Hamza Hussein og Mathias Hansen kommer ikke i ringen – Hansen er skadet.

Cruiservægteren Boudigaard (5-2) boksede senest på Danish Boxing Promotions stævne i Skanderborg i marts. Det samme gjorde letvægteren Rasmus Mikkelsen (2-0), der er i DPBs faste stald.

Sofie Rosshaug (2-0) måtte tidligere i år melde fra til et Future Fight Night med en skade, men hun er altså nu klar igen. Den ukrainsk-danske sværvægter Nikolay Piddubnyy (2-0) var senest i ringen ved Danish Fight Night i marts. Svenske Genti Morina (1-0) profdebuterede på Danish Fight Night i november.

Dansborghallen var også i 2011 arena for et pro-am stævne, hvor blandt andet brødrene Fruensgaard profdebuterede.

Kommentarer