De nordiske mesterskaber for elite og ungdom bokses i år i Tampere Finland. Her er lørdagens danske semifinaleresultater i elite:
MÆND
Weltervægt, 69 kg:
Allan Malla, Danmark over
Yusuf Mohammed Abid, Norge, 5-0
Med en kontrolleret offensiv vandt Malla alle tre omgange mod nordmanden. Malla møder i finalen Adolphe Sylva fra Sverige.
Letsværvægt, 81 kg:
Amre Allman, Danmark over
Constantino Nanga, Sverige, 3-2
Allman klemte sejren hjem over den næsten to meter høje svenske kontrabokser i en taktisk kamp. Allman skal i finalen møde Alexander Martinsen.
KVINDER
Fluevægt, 51 kg:
Amalie Manich, Danmark over
Natalia Samsalieva, Sverige, 5-0
Manich fik tæmmet den aggressive svensker, og hun møder nu Veronika Losvik fra Norge i finalen.
Fjervægt, 57 kg:
Stephanie Thour, Sverige over
Cecilia Kølle, Danmark, 5-0
Kølle fulgte pænt med mod den noget højere svenske bronzevinder fra U22 EM, men det var ikke nok.
Letvægt, 60 kg:
Mira Potkonen, Finland over
Ditte Frostholm, Danmark, 5-0
Europamesteren Potkonen var en tand for stærk for Frostholm, der ellers leverede en god indsats.
Weltervægt, 69 kg:
Yvonne Bæk Rasmussen, Danmark over
Madeleine Angelsen, Norge, 3-2
Bæk Rasmussen fik recanche for et nederlag mod Angelsen, ved at bokse teknisk og på afstand. Danskeren får en svær opgave i finalen, mod Europamesteren Elina Gustafsson, Finland.
Udover de nævnte danske vindere skal Danny Jensen og Frederik Lundgaard Jensen bokse elite finaler søndag.