DFN udsætter officielt stævne

Danish Fight Night meddeler nu på Facebook, at det annoncerede stævne den 6. november i Brøndby, officielt er udsat. Et sammentræf af uheldige faktorer bliver angivet som årsag, blandt andet en hospitalsindlæggelse af promoter Mogens Palle, der har forsinket en række forhandlinger.

Mogens Palle og Bettina Palle oplyser dog, at stævnet vil blive afviklet på en ny dato, som Danish Fight Night vil informere om på et senere tidspunkt.

“Planen for stævnet er fortsat at skabe en stor event – og en markant kulmination efter næsten 65 år i branchen – med en verdensmester, en Europamester samt yderligere en række spændende ”knald-kampe” på programmet,” skriver Danish Fight Night på Facebook.

Kilde of foto: Danish Fight Night Facebook
Kommentarer