EBU: Poulsen vs. Tachour EM-kamp den 8. januar

Endnu er der ikke nogen officiel annoncering af tid og sted for det stævne, hvor  Enock Mwandina Poulsen (på billedet sammen med træner Thomas Povlsen) skal møde franske Massi Tachour om den ledige EBU EM-titel i letweltervægt. Men ifølge EBUs website har kampen nu fået dato. Den 8. januar.

EBU skriver, at kampen bokses i København. Promoter Bettina Palle vandt kampen i purseoffer for nogen uger siden. Poulsen har af forskellige grunde ikke været i ringen, siden han vandt EBUs dengang ledige EU-titel den 15. juni 2019. Den titel har Tachour så siden vundet.

Kilde: Boxebu.com, Foto: Enock Mwandila Poulsen Facebook
Kommentarer