GBA Stævne i Ribe i påsken 2022 ?

Den tyske matchmaker Mario Pokowietz (til højre i billedet) melder på Facebook, at der er planer om et profstævne i Ribe Fritidscenter fredag den 25. april 2022. Det alternative tyske forbund GBA, som Pokowietz er den drivende kraft bag, skal stå som forbund på stævnet.

GBA var også forbund, da Robert Larsen arrangerede stævne samme sted i marts 2011, og der var også planer om et stævne i starten af 2020. Det blev dog ikke til noget.

Ifølge BoxRec skal de tre danskere, der i år har bokset på GBA stævner i Tyskland, Robert Larsen, Ali Hussein og Danni Alwan, alle bokse på stævnet. Larsen annoncerede ellers fornylig efter et nederlag i en titelkamp i Tyskland, at det var slut med den aktive karriere.

Robert Larsen vil dog ikke bekræfte, at han selv skal bokse, kun at der skal være stævne.

Kilde og foto: Mario Pokowietz Facebook
Kommentarer