Idrissi møder tjekke i K.B. Hallen

Elias Idrissi (2-0) får tjekkisk modstander i sin tredje profkamp i K.B. Hallen den 9. marts. Han møder Marek Poncik (1-0-1).

“Vi har store forventninger til Elias Idrissi. Han er en dansk bokser med et enormt potentiale, og vi tror på, at han kan nå langt. Vi vil give ham den nødvendige tid og tålmodighed til at udvikle sig i det professionelle miljø, så han kan vokse og modnes som bokser,” siger promoter Magnus Ljungquist i et opslag på Facebook.

21-årige Poncik er et år ældre end Idrissi. Han profdebuterede i september med en uafgjort mod en anden tjekkisk debutant, og i hans kamp to måneder senere vandt han på KO efter blot 35 sekunder af 1. omgang.

Poncik er i skrivende stund nr. 1.248 i letweltervægt på BoxRec, hvor Idrissi er nr. 774.

Kommentarer