Kim Poulsen blev klart pointbesejret

Kim Poulsen (nu 28-5) gik alle 10 omgange, da han i Melbourne, Australien, mødte den lokale helt Jayde Mitchell (nu 18-1). En sejr kunne det dog ikke blive til.

Mitchell vandt ifølge sidedommerne stort set alle omgange, og scorerne var 2 x 100-90 og 99-91. Australieren forsvarede dermed WBAs Interim Oceania titel i supermellemvægt.

“Jeg arbejdede desværre for lidt, og jeg slog hurtigt tommelfingeren i stykker. Det var en oplevelse at gå alle 10 omgange mod en mand på dette niveau. Nu må jeg hjem og lære, og forberede mig til næste kamp. Jeg er godt tilpas. Det er ikke sjovt at tabe, men du taber nogen, og vinder nogen. Jeg takker for støtten til alle,” skriver Kim Poulsen på Facebook.

Foto: Kim Poulsen Facebook
Kommentarer