Kore vs. Avenel i Gilleleje

Også Landry Kore (11-0-1) får fransk modstander den 5. december i Gilleleje. Han møder 25-årige Gabriel Avenel (4-1-1), der i skrivende stund er nr. 281 på BoxRec i mellemvægt, hvor Kore er nr. 92.

Avenel tabte sin profdebut på points tilbage i 2015, og han boksede sin anden kamp uafgjort. Efter fire års pause vendte han i 2019 tilbage til profringen, og vandt alle sine fire kampe på points. Kore boksede senest i Ringkøbing i februar, hvor han vandt på en effektfuld KO, efter selv at have været på gyngende grund.

Kommentarer