Ljungquist har corona – afbud til kamp i Tjekkiet

Kem Ljungquist skulle lørdag have bokset i Tjekkiet, mod polakken Jacek Piatek. Den kamp bliver dog ikke til. Ljungquist blev i denne uge småsløj, og en test viste, at han har fået corona. Så det blev udelukket, at han kunne tage til Tjekkiet.

“Min kamp i Tjekkiet i weekenden er aflyst. Jeg er desværre blevet smittet med COVID-19, og da en negativ test er en af forudsætningerne for at bokse i udlandet, har jeg været tvunget til at melde afbud,” skriver Kem Ljungquist på Facebook.

Det er stadig meningen, at Ljungquist i september hjemme i Nykøbing Falster skal bokse en titelkamp, mod en endnu ikke offentliggjort modstander.

Kommentarer