Kem Ljungquist (nu 19-1) udnyttede ganske logisk sin længere rækkevidde mod Daniel Bulabula (nu 8-1) i en ret rolig 1. omgang. Bulabula prøvede at få sin højre ind, og ramte også en enkelt gang, men Ljungqust styrede tingene bag jabbet.
Ljungquist forcerede ikke tempoet, men midt i 2. omgang skruede han en smule op. Bulabula prøvede at holde Ljungqusts arme, men han måtte dog æde nogen træffere både højt og dybt. 3. omgang blev en ensidig afstraffelse, hvor Ljungquist kunne sætte sine træffere efter behag. Men Bulabula tog hvad der kom.
Mod slutningen af 4. omgang virkede Bulabula hårdt presset, men han blev stående. Bulabula blev presset fra starten af 5. omgang, og da han opgivende satte sig, valgte kampleder Mikael Höök at vinke kampen af efter 42 sekunder af omgangen. Kem Ljungquist var dermed den første indehaver af den nye WBA Baltic titel

