Det var en koncentreret Jacob Bank (nu 17-0), der fik sat de første accenter mod Tyron Zeuge (nu 29-3-1), men Zeuge fik også vist, at han er en snu bokser, der flere gange fik både jabs og hooks ind.
Bank slog både højt og dybt, og han havde godt held med sine uppercuts. Han bevægede sig fornuftigt rundt om Zeuge, der gik behersket fremad. Bank ramte med begge hænder, og havde rimeligt styr på tyskeren.
Zeuge var presset til at gå fremad for at få Bank indenfor rækkevidde, og Bank fik sat mange kontraer ind undervejs. Bank skulle dog hele tiden passe på, for Zeuge var god til at se, når han endelig fik muligheder. Men Bank kunne sætte sine effekttræffere næsten efter behag, og Zeuges ansigt så tidligt mærket ud.
Bank havde som vanligt paraderne hængende lavt, men Zeuge kunne ikke udnytte det. Efterhånden lurede Zeuge kun på den store træffer, mens han prøvede at parere og undvige Banks bombardement. Zeuge virkede rystet mod slutningen af 4. omgang. I 5. omgang virkede Zeuge modløs, og han måtte gå tilbage i ringen.
Kampeder Jan Christensen skride ind efter 1:57 af omgangen, da Zeuge tilsyneladende humpede rundt efter at være vredet rundt på foden. Dermed var Jacob Bank stadig WBO Global mester.

