Matchmaker: 6 danske profkampe i Ribe

Der er fire måneder endnu, så der kan nå at ske en del. Men ifølge matchmaker Mario Pokowietz er der på nuværende tidspunkt seks danskere på programmet på det stævne den 15. april, han som tidligere fortalt vil arrangere sammen med Robert Larsen i Ribe Fritidscenter.

Det sportsligt største danske navn vil være Ali Hussein (8-2-1, på billedet sammen med Robert Larsen), der skal bokse om en GBC International titel i mellemvægt mod en endnu ikke annonceret modstander. Samtidig skal Ali Husseins bror, cruiservægteren Hamza Hussein Alawi El Hashemi. profdebutere.

48-årige Robert Larsen (5-4-1) selv skal – som også tidligere fortalt – bokse en veteran “afskedskamp” mod den 47-årige georgier Gary Abajyan (26-44-1). Og letmellemvægteren Danni Alwan (0-3) og cruiservægteren Nicklas Pedersen (0-1) prøve at slette de kedelige 0’er for sejre på rekordlisten. Alwan står til at møde tjekken Pavel Herman (2-34-1).

Endelig skal supermellemvægteren Ritti Dayson, med en solid amatørkarriere i bagagen, angivelig profdebutere – som der også tidligere har været rumlet om

Kommentarer