Enock Mbilizi (nu 5-0) startede en smule passivt, og Nikolas Bohunicky, Slovakiet (nu 2-2) gik optimistisk til værks i de første sekunder. Men Mbilizi kom i gang med sin smarte kontraboksning.
Bohunicky fik i starten af 2. omgang et par højre sving ind, slået over Mbilizis jab. Tjekken var absolut med i kampen, og udnyttede Mbilizis åbninger, men Mbilizi var aktiv med kombinationerne.
Der var gang i slagudvekslingerne fra starten af 3. omgang, og de tjekkiske sving var ikke ufarlige. Når tjekken holdt pause, fik Mbiizi sine scorende serier, med god variation i slagene. Mbilizi varierede jabbene højt og dybt i starten af 4. omgang, men Bohunicki blev ved med at komme, selv om han blev ramt på vej frem, og Mbilizi havde fået fat.
Cifrene efter de 4 omgange lød på 40-36 fra Jan Christensen, Freddy Rafn og scorende kampleder Søren Rommelhoff.

