Melissa Mortensen (1-0) har indgået en to-årig aftale med TK Promotion. Hun skal bokse igen på undercardet til Dina Thorslunds VM titelforsvar mod Terumi Nuki den 25. oktober i Gråkjær Arena i Holstebro.
Mortensen debuterede som professionel på et Thorslund-stævne i 2021, hvor hun pointsbesejrede spanieren Naira Olmedo. Hun har dog siden koncentrat sig om den olympiske boksning. Hun forsøgte i år i et par omgange af kvalificere sig til OL.
I 2022 var Mortensen i kvartfinalen ved EM i elite. Både i 2022 og 2023 nåede hun kvartfinaler ved U22 EM. Ved European Games i 2023 blev kvartfinalen også endestation. Ved OL-kvalen i London i 2020 tabte hun på en split decision til en fransk bokser.
Ved nordiske mesterskaber i år vandt hun guld i 54 kg og blev kåret som mesterskabernes bedste kvindebokser. Hun vandt også NM-guld i 2022.