Mikkel Nielsen møder nicaraguaner i Ryomgård 28. oktober

Mikkel “Pjatrøv” Nielsen (11-2) skal møde nicaraguanske Greyvin Mendoza (7-9-3) i en kamp over 8 omgange, på TK Promotion stævnet den 28. oktober i XL Byg Arena i Ryomgaard.

28-årige Mendoza er kun blevet stoppet én gang i sine 9 nederlag. Det var mod ubesejrede Lewis Crocker i Belfast. Han har i år haft travlt, med hele 13 kampe siden nytår, alle på de britiske øer, bortset fra den seneste, der blev bokset i Italien.  Og et par gange har han lavet små overraskelser: Ubesejrede John Casey blev stoppet i Skotland, og Mendoza har i England bokset uafgjort mod Boy Jones, Nathan Commiskey og Shamari McKay.

34-årige Mikkel Nielsen har på sin side kun haft én kamp hidtil i år. Det var i februar i Holstebro, hvor han pointsbesejrede georgiske Konstantine Jangavadze.

Kommentarer