Møllenberg: Jeg havde regnet med, at det blev hårdt

Tal på en dommerseddel er ikke altid udtryk for, hvor jævnbyrdig en boksekamp kan være. Så selv det teknisk set måske var korrekt, at to af dommersedlerne i Oliver Møllenbergs kamp mod Frank Madsen sagde 80-72, altså alle omgange til Møllenberg, så var kampen i lange stræk hård og langt fra énsidig. Det erkendte Møllenberg efter kampen også overfor Sjællandske.

“Det var hårdt, men det havde jeg også regnet. Hold kæft, hvor var jeg i god form. Det er jeg overrasket over. Når jeg tænker tilbage på min titelkamp, som er den lange kamp, jeg har haft, så har jeg meget mere energi nu. Jeg har fået mere rutine, og jeg æder omgangene på en anden måde nu,” sagde Møllenberg til Sjællandske.

Han erkendte, at han var hårdt ramt af et højresvingt i 7. omgang, mens han også selv havde Madsen ramt et par gange. Det var dog især en dyb træffer, der gav lidt krise.

“Jeg kan også mærke det nu, når jeg spænder. Den trak tårer. Det gjorde, at jeg låste på mine leverstød. Jeg kunne ikke komme ned og støde den ordentligt, for mine ribben gjorde simpelthen så ondt,” sagde Oliver Møllenberg.

Kilde: sn.dk, foto: Ricky Wright Facebook
Kommentarer