Mogens Palle: Det bliver afskedstævne

Da promoter Jørgen Johansen i fællesskab med Thorkild Palle 7. november 1957 arrangerede stævne i K.B. Hallen, var det første gang, at Thorkild Palle’s da 23-årige søn Mogens var med til at arrangere professionel boksning.

Når Mogens Palle sammen med datteren Bettina Palle den 22. april 2022 arrangerer stævne i Frederiksberg Hallerne, blot et par hundrede mester fra K.B. Hallen, så bliver det sidste gang. Det bekræfter Mogens Palle overfor BT.

“Ja, det bliver mit afskedsstævne. Jeg satser på et brag af et stævne. Det skulle gerne være en succes, som det var i 1957. Det vil være meget rart at afslutte med succes,” siger Mogens Palle til BT.

Mogens Palle brød med Jørgen Johansen i 1963, og blev selvstændig promoter med første  stævne den 1.  november 1963. Siden er det blev til op mod et kvart tusinde stævner, men i en alder af 87 slutter det altså i april.

Helbredet er ikke godt. Han har haft modermærkekræft, og nu har han en tumor på hver lunge. Hans mangeårige diabetes er fulgt af problemer med nyrerne, og ifølge Ekstra Bladet har han afvist mere kemo.

Kilde: BT, Foto: Bukiwe Nonina Facebook
Kommentarer