Mulig udlandskamp til Enock Mwandila Poulsen ?

På EBUs website har Enock Mwandila Poulsen længe stået til at bokse mandatory EM-kamp mod mesteren Sandor Martin, en kamp Bettina Palle vandt purseoffer på for et års tid siden.

Nu har Martin (37-2)  fået lov til at bokse et frivilligt forsvar den 26. marts på et Matchroom stævne i Barcelona. Her møder han engelske Kay Prospere (14-1-1). Det tager dog ikke modet fra Poulsen.

“Pandemien har sat en lille stopklods for vores mål om at vinde titler, dog nytter det ikke at være frustreret over noget jeg selv ikke er herre over. Jeg træner fortsat målrettet og dedikeret hver evig eneste dag,” melder Poulsen på Facebook.

Han har tilsyneladende udsigt til en mulig kamp i udlandet.

“Vi afventer en tilbagemelding om en mulig kamp indenfor nærmere fremtid i udlandet,” fortæller han.

Foto: Enock Mwandila Poulsen Facebook

 

Kommentarer