To muligheder for Thorslund-unification

I håbet om at sikre Dina Thorslund en unification, så arbejder hendes bagland i øjeblikket i to spor: En kamp i superbantam, hvor Thorslund er WBO-mester, og en anden mulighed i bantamvægt, hvor der muligvis bliver en ledig titel at arbejde med. Det fortæller træner Thomas Madsen til Struer Nyheder.

“Dina vil gerne have en dobbelt-bælte kamp. Der er i øjeblikket tale om to mulige modstandere, én i Dinas vægtklasse og èn i en anden klasse,” siger træner Thomas Madsen til Struer Nyheder.

Arbejdsdatoen er for nærværende den 12. juni, men den ligger ikke endeligt fast.

“Vi arbejder på at kunne skabe endnu en byfest. Sådan som det ser ud lige nu, har vi en arbejdsdato, der hedder den 12. juni. Met er ikke billigt, at gennemføre sådan en plan. Pengene skal komme fra TV, entre og vores trofaste sponsorer. Så vi håber, at Struer vil bakke op, sådan som byen plejer at gøre,” fastslår Thomas Madsen.

Den ene mulighed kunne hedde Mayerlin Rivas, WBA-verdensmester i superbantam. Og den 33-årige venezuelaner melder sig interesseret i kampen.

“Jeg venter på dig og dit team. Jeg er klar til at forene, og du vil gøre det. Kampen er på bordet, den kamp, du håber mest på,” skriver Mayerlin Rivas på Facebook.

Kilde: Struer Nyheder, Mayerlin Rivas Facebook
Kommentarer