Ndjolonimu: Jeg frygter ikke udebane

Namibiske Paulinus Ndjolonimu (20-2, billedet) skal den 25. april i Kolding på udebane mod danske Jacob Bank (18-0). Det er en opgave, der ikke skræmmer ham. Han har før bokset på udebane.

”For at være den bedste skal man slå de bedste. Jacob Bank er en stærk fighter – men jeg kommer for at vinde. Jeg er klar til krig i ringen. Jeg frygter ikke at kæmpe på fremmed jord. Jeg har gjort det før. Jeg kommer til Danmark for at repræsentere mig selv, mit land og hele Afrika,” siger Paulinus Ndjolonimu i en pressemeddelelse.

Han træner i Namibia hos Nestor Tobias, der har stor tillid til sin bokser.

“Namibia har måske en lille befolkning, men vores resultater i boksning taler for sig selv. Vi bliver ved med at udvikle verdensklasse-boksere,” siger Nestor Tobias.

Namibia har omkring 3 mio indbyggere, det halve af Danmark.

Kommentarer