Officials valgt til Ljungquists EBU Silver titelkamp

Der er stadig en god måneds tid til Kem Ljungquists EBU Silver titelkamp mod schweizeren Benoit Huber den 14. november på Kometen i Hvidovre. Men EBU har allerede udpeget officials til kampen.

Som kampleder er valgt engelske Kieran McCann, mens sidedommerne bliver Andreas Stenberg fra Sverige, Alberto de la Prida fra Spanien og Viktor Fesechko fra Ukraine. EBU supervisor bliver Jesper D. Jensen.

McCann var i 2013 kampleder for Micki Nielsen på Froch-Kessler stævnet i London. Stenberg var senest i Danmark som sidedommer til Thorslund vs. Nuki i Holstebro. Han har tidligere været sidedommer for Thorslund, Sarah Mahfoud og Ditlev Rossing i kampe i Danmark.

Fesechko og de la Prida er nye bekendtskaber ved en dansk ringside. Men som aktiv bokser var Fesechko i Danmark for at møde Hasan Al og Brian Knudsen.

Kommentarer